Scandic fortsætter med at forbedre deres populære co-working koncept, og introducerer nu morgenmad i prisen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

For præcis et år siden lancerede Scandic det største netværk af co-working pladser i norden. Hotelkæden oplevede et øget behov for fleksible arbejdspladser, og i dag benytter både mindre virksomheder, etablerede firmaer og studerende tilbuddet om at arbejde fra kædens mange hoteller. Siden Scandic introducerede deres co-working koncept her de solgt mere end 102.000 co-working timer fordelt på små 270 hoteller i Norden, Tyskland og Polen. Nu vil hotelkæden gøre det endnu mere attraktivt at benytte deres faciliteter til co-working. De inkluderer nemlig deres populære hotel morgenmad i prisen.

Med Covid-19 under kontrol og stort set alle restriktioner ophævet i Danmark vokser behovet for flere fysiske møder og mere professionel networking. De sidste 1,5 års nedlukninger har ændret vores måder at arbejde på markant. Fysiske kontorer lukker ned, og for mange betyder de nye arbejdssituationer et farvel til fem faste dage på kontoret. Det er disse nye strømninger, der danner grundlag for Scandics co-working program, hvor kæden tilbyder et fleksibelt og moderne arbejdsmiljø – nu med den skønneste hotel morgenmad.

Store såvel som små virksomheder eftersøger større arbejdsfleksibilitet for deres ansatte – om de arbejder hjemme eller ude. På vores hoteller tilbyder vi en midlertidig, indbydende og billig arbejdsplads hvad enten man måtte være på farten eller blot har brug for at komme lidt væk fra hjemmekontoret. At vi nu også tilbyder en endnu bedre start på dagen ved at inkludere morgenmad, gør blot hele co-working konceptet endnu mere attraktivt for vores kunder.

Jesper Buus, Scandics Distriktsdirektør.

Co-working hos Scandic koster 150 DKK inkl. morgenmad pr. dag. Tilbuddet er tilgængeligt på alle Scandics næsten 270 hoteller i Norden, Tyskland og Polen, og henvender sig til alle, der måtte søge et alternativt sted at arbejde og netværke fra. Scandics co-working koncept er tilpasset den enkeltes behov, og de tilbyder både åbne co-working lounge område, stillezoner og mulighed for leje af mødelokale på timebasis. En co-working plads hos Scandic kræver ingen booking eller reservation, du henvender dig bare i lobbyen, så henviser de dig til deres co-working områder

Inkluderet i Scandics co-working concept er

  • Adgang til små 270 co-working områder i Norden, Tyskland og Polen
  • Arbejdsområder inddelt efter brugernes behov for loungeområder eller stillezoner
  • Skøn hotel morgenmad
  • Wifi og strømudtag
  • Te, kaffe og vand
  • Rabat i hotel shop og restaurant
  • Rengøring
  • Print og kopi service
  • Åbent 14/7
  • Mulighed for booking af mødelokaler på timebasis (mod betaling og når ledigt)

Læs mere her om co-working her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *