Sidste dag med rutefly i Midtjyllands Lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det er ikke en glad julemåned i Midtjyllands Lufthavn. Det er nemlig i dag at det slutter med at have faste ruteflyvninger når Danish Air Transport (DAT) i dag stopper med at flyve på ruten til København.

Der lykkes aldrig at lande en aftale med en ny operatør om at stå for flyvninger til og fra Midtjyllands Lufthavn, når den nuværende aftale med flyselskabet DAT udløber den 9. december 2022.

I november måned var konsekvensen at hovedparten af medarbejderne varsles afskediget efter den sidste flyvning med Danish Air Transport (DAT) fredag den 9. december 2022.

På medarbejdernes og på Midtjyllands vegne er jeg utrolig ked af, at vi nu er nødt til at varsle en midlertidig nedlukning af lufthavnen og varsle opsigelse af medarbejderne. Men som ansvarlig bestyrelse har vi ikke andre muligheder, når vi ikke har en ny aftale på plads på nuværende tidspunkt. Vi håber stadig, at vi lykkes med at finde en ny operatør til Midtjyllands Lufthavn, men vi skal forberede os på det værst tænkelige scenarium, som er en permanent nedlukning

Ulrik Wilbek, bestyrelsesformand for Midtjyllands Lufthavn.

I skrivende stund er der to afgange tilbage:

Den sidste afgang går klokken 21:25 mod København og har rutenummeret DX87.

Om der kommer en ny rute med en anden operatør er uvist, men det kræver nok at lufthavnen får samme status som lufthavnene på Bornholm og i Sønderborg og dermed statsstøtte. Dette er nok hvad der skal til for at ruten kan blive økonomisk bæredygtig.

Så i dag slutter knapt 7 års flyvning, hvor DAT fast har fløjet ruten mellem Karup og København – og på den måde effektivt har forbundet Midtjylland med København.

Foto: Danish Air Transport ATR 72-600 (OY-RUV) i Copenhagen Kastrup Airport (CPH) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *