Her er alle detaljerne om den kommende KrisFlyer devaluering

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Singapore Airlines KrisFlyer har meldt ud at der kommer ændringer til programmet.

Jeg var derfor lidt foruroliget over, at se det frygtede emne “Kommende ændringer til KrisFlyer-programmet” i min indbakke, for når det kommer til loyalitetsprogrammer, er ændringer sjældent en god ting …

Det gode

Større muligheder for tilgængelighed ved booking af bonusbilletter.

Fra 31. januar 2019 vil du kunne se nye tilgængelige indløsningsmuligheder ved booking af bonusbilletter på tværs af et 7-dages system. Det eneste man skal gøre er, at tjekke feltet ”Fleksible rejsedatoer” af under sin søgning for at få et overblik over tilgængeligheden, samt de laveste indløsningsprisniveauer for afgangene tre dage før og efter den valgte dato. Dette vil gøre det muligt for dig at give dig et overblik over relevante tilgængelige indløsningspriser og herefter vælge alternative rejsedatoer meget nemmere.

Hvis du nogensinde har forsøgt at søge efter bonusbiletter på Singapore Airlines hjemmeside, ved man også at denne mindre ændring faktisk betyder en hel del. Hjemmesiden er i øjeblikket en af de mest irriterende der findes, så alt hvad der gør det nemmere at søge er en god ting i min bog.

Rabat på ”last minute” bonusbilletter

På grund af den populære efterspørgsel vil KrisFlyer ”Spontaneous Escapes” blive en permanent funktion fra februar 2019. Det giver betydelige rabatter fra faste indløsningsrater hver måned til udvalgte destinationer på tværs af Singapore Airlines og SilkAir-netværket, hvis man altså rejser indenfor den følgende måned efter booking. For at fejre den officielle lancering af ”KrisFlyer Spontaneous Escapes”, vil februar-udgaven tilbyde rabatter på destinationer i netværket, som der aldrig har været rabat på før.

Detaljer vil blive gjort tilgængelige her den 15. februar 2019.

Jeg kan virkelig godt lide initiativet ”Spontane Escapes” og jeg er glad for at se, at det bliver holdt ved lige. Det bliver dog interessant at se, om februar-udgaven opfylder den hype Singapore Airlines giver det – jeg tror det ikke.

Flere opgraderingsmuligheder

Som led i, at give dig endnu flere muligheder for indløsning af point, er opgraderinger fra Economy Class til Business Class for flyvninger hvor der findes en Premium Economy kabine tilgængelig med øjeblikkelig virkning. Antallet af miles, det kræves for at få en opgradering til Business Class, vil være det samme som for afgange med eller uden en Premium Economy-kabine.

Klik her for at se det seneste Upgrade Chart.

For at være ærlig, så er jeg ikke 100% sikker på, hvilken kategori denne nyhed skulle placeres i. Det lyder godt i teorien, men jeg har aldrig brugt tid på at kigge på KrisFlyer-opgraderinger, så jeg er ikke sikker. Generelt er flere muligheder dog en rigtig god ting.

Det “måske” dårlige

Venteliste for flyafgange med bonusbilletter

For at give dig større sikkerhed for dine afgange hvor du er på bonusbillet-venteliste, vil du blive informeret om ”afgørelsen” af din status på ventelisten 14 dage før afgangen. Mindst to uger før afgang, bekræftes det, om din bonusbillet på ventelisten er din eller ej. Med denne ændring, er meningen, at man ønsker at fjerne usikkerheden om det, at være på venteliste for bonusbilletter. Dette giver mere tid til f.eks. at booke andre alternative rejseplaner, hvis ikke din plads på ventelisten lykkedes. Dette vil træde i kraft i andet kvartal af 2019.

Man kan mene, at dette ikke ligefrem lyder helt forfærdeligt – men jeg er meget skeptisk over, hvordan det kommer til at fungere i praksis. Billetter på ventelisten er ofte meget tæt på afgang, hvilket giver god mening, da Singapore Airlines har et større overblik over, hvor mange pladser der er booket på tidspunktet.

Jeg kan ikke helt se, hvordan Singapore Airliens vil få dette til at fungere og hvordan de vil bekræfte så mange billetter på ventelisten helt op til 2 uger før, da de lige nu gør det 2 dage før.

Det dårlige

Singapore Airlines og SilkAir Award og Upgrade Charts

Vi har også gennemgået vores prisniveau og opgraderingsniveauer og vil lave følgende devalueringer:

  •  Der vil blive foretaget tilpasninger til prisniveauet og opgraderingsniveauer i First Class, Business Class og Premium Class
  •  De allerede eksisterende Economy Class Saver Award og Advantage Award niveauer samt Economy Class til Premium Economy Class opgraderinger forbliver uændrede.

De reviderede pris- og opgraderingsmuligheder gælder for bonusbilletter og opgraderinger, der bookes på eller efter den 24. januar 2019. Du kan se den nuværende prisoversigt (tilgængelig før 24. januar 2019) her og det nye prisoversigt (24. januar 2019 og fremefter) her. Bemærk at du skal rulle ned til den anden side på begge diagrammer for at se priserne “Saver Award”.

Fra et europæisk perspektiv kan man se at:

  • Economy class forbliver uændret.
  • Premium Economy øges med 2.000-4.000 Miles.
  • Business Class øges med 7.000-11.000 Miles
  • First Class øges med 10.000-15.000 Miles.

Disse er alle priser på enkelte flyvninger, så det skal altså fordobles ved en returrejse.

Nuværende priser
Nye priser

Til sidst

Den eneste store ændring i KrisFlyer er stigningen af bonusbilletternes pris.
“De gode nyheder” er alle forholdsvis små ting og selv om forhøjelserne på bonusbilletterne ikke er massive, er det stadig ærgerligt og jeg anbefaler selvfølgelig på det kraftigste, at foretage alle KrisFlyer bestillinger som du har planlagt, før den nye devaluering træder i kraft.

Alle ændringer træder i kraft 24.01.2019.

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Joe Deeney fra insideflyer.co.uk



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *