Singapore Airlines lancerer verdens længste kommercielle flyrute

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Fra den 11. oktober 2018 lancerer flyselskabet Singapore Airlines intet mindre end verdens længste kommercielle non-stop flyrute på strækningen mellem Singapore og New York.

På ruten vil der blive benyttet helt nye fly af typen Airbus A350-900ULR.  

Når Singapore Airlines (SIA) den 11. Oktober 2018 åbner verdens længste kommercielle flyrute, vil det ske med fly af typen Airbus A350-900ULR (ultra-long-range) og der vil være 3 ugentlige flyvninger mandag, torsdag og lørdag fra Singapore til Newark Liberty International Airport i New York i USA. Billetter til ruten er allerede sat til salg fra den 31.maj 2018.

Singapore Airlines er det første flyselskab i verdenen til at benytte fly af typen Airbus A350-900ULR og der er også bestilt 7 nye fly af samme slags fra Airbus. Flyet indrettes med en to-klasses konfiguration med 67 sæder i Business Class og 94 sæder i Premium Economy klassen. Singapore Airlines har i forvejen 21 A350-900 fly i flåden og der er bestilt 46 nye fly inklusiv de 7 nye fly af typen ULR. Det første A350-900ULR fly bliver leveret i september og det forventes at alle 7 bestilte fly er leveret inden årets udgang. A350-900ULR tilbyder passagererne en mere komfortabel rejseoplevelse med funktioner som f.eks. højere lofter, større vinduer, en ekstra bred flykrop samt et specielt lys, der er designet til at reducere jetlag. Flyets carbon komposit materiale giver mulighed for en forbedret luftkvalitet, grundet et optimeret kabinetryk.

Ruten mellem Singapore og New York er på 16.700 kilometer og rejsetiden vil være cirka18 timer og 45 minutter. Singapore Airlines har tidligere fløjet på ruten Singapore – Newark indtil 2013, hvor flyselskabet var nødt til at indstille ruten, fordi den flytype der blev benyttet på ruten, A340-500s, måtte returneres til flyproducenten Airbus.

Singapore Airlines’ administrerende direktør, Hr. Goh Choon Phong, siger om den nye ruteåbning:

Singapore Airlines har altid været stolte af at gå den ekstra mil, for at kunne tilbyde vores kunder den bedste mulige rejseoplevelse, og vi er glade for at kunne lede vejen dertil med de nye non-stop fly, der benytter den nyeste teknologi med flytypen Airbus A350-900ULR. Flyene tilbyder vores passagerer den hurtigste måde at rejse på mellem de to byer – med stor comfort og Singapore Airlines’ legendariske service – og vil hjælpe med at øge forbindelsen både til og igennem Singspore som knudepunkt.

Singapore Airlines har i rutenetværket eksisterende ruter til New York JFK (dagligt via Frankfurt), Houston (5 gange ugentligt via Manchester), Los Angeles (dagligt via Seoul og dagligt via Tokyo), og San Francisco (daglig non-stop fra Singapore og også en daglig rute via Hong Kong). Non-stop  ruten Singapore-Los Angeles flights forventes også at skulle benytte A350-900ULR, men der kommer mere flere detaljer om dette på et senere tidspunkt.

En video om den nye flytype Airbus A350-900ULR kan ses her: https://www.dropbox.com/sh/z2yacr02v9njrm9/AACkhCS6bGA4PFh6WyZqGeIza?dl=0&preview=2018-04-23_Airbus_A350_url_V1_HD.mp4



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *