Singapore Airlines med ny rute fra Düsseldorf

Singapore Airlines med ny rute fra Düsseldorf

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Singapore Airlines lancerer d. 21. juli 2016 en ny rute fra Singapore til Düsseldorf (forudsat at myndighederne godkender ruten). Ruten vil blive fløjet tre gange om ugen med den helt nye Airbus A350-900. Düsseldorf er Singapores Airlines tredje destination i Tyskland – efter Frankfurt og München.

Ruteplan
Düsseldorf-Singapore vil blive fløjet på tirsdage, fredage og søndage. SQ337 afgår kl. 11.30 og ankommer til Changi kl. 06.10 dagen efter. Ankomsttidspunktet giver mulighed for gode forbindelser til videre flyforbindelser til Asien eller Australien/New Zealand. Hjemrejsen, SQ338, afgår på mandage, torsdage og lørdage kl 23.30. Med ankomst i Düsseldorf den næste morgen klokken 6.30.

Klasser ombord
Der vil være tre klasser på den nye Airbus A350; Business Class (42 sæder), Premium Economy (24 sæder) og Economy (187 sæder). Alle tre klasser har Singapore Airlines nyeste sæder og den nyeste generation af KrisWorld underholdningssystemet.

Den nye rute
Oprettelsen af ​​ruten Düsseldorf – Singapore kommer ikke overraskende. Flere andre asiatiske flyselskaber, som ANA og Cathay Pacific, har for nylig åbnet ruter fra den tyske by. Düsseldorf er også en Star Alliance hub med Lufthansa som en vigtig aktør. Singapore Airlines har underskrevet en joint venture aftale med Lufthansa på ruter fra Tyskland til Asien og Australien. Desuden er markedet fra den tyske lufthavn stort og lufthavnen bruges også af mange hollandske rejsende.

For rejsende fra den sydlige del af Holland er det helt sikkert et interessant alternativ at rejse til Asien fra Düsseldorf – især hvis priserne er billigere end fra Amsterdam. Når den nye rute starter bliver både Amsterdam- og Düsseldorf-flyvningerne betjent af Airbus A350-900. Singapore Airlines forventes at øge frekvensen til Düsseldorf senere.

For rejsende fra Danmark vil det betyde endnu en mulighed for at flyve med Singapore Airlines. Flyver man fra København kan man være i Düsseldorf allerede klokken 09.30 – i god tid til at nå afgangen kl 11.30.

Singapore Airlines har sit egen bonusprogram der hedder KrisFlyer. Men da selskabet er medlem af Star Alliance, kan du også optjene EuroBonus-point ved at flyve med Singapore Airlines.

 

Oprindeligt skrevet af The Flying Dutchboy på InsideFlyer.nl



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *