Singapore Airlines øger frekvensen til fem ugentlige afgange og lukker ned for ruten til Rom

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Flere dele af verden åbner igen op for internationale rejsende, og efterspørgslen på long-haul stiger. Singapore Airlines øger frekvensen på direkte fly til Singapore og genåbner ruter til Bali. Med fem ugentlige afgange mellem København og Singapore genoptages også den lokale catering, og til sommer indstilles ruteforlængelsen mellem København og Rom.

Fra den 3. februar 2022 er frekvensen af fly mellem København og Singapore øget til fem ugentlige afgange. Alle flyvninger er VTL-flyvninger (Vaccinated Travel Lane), der gør det muligt at rejse ind i Singapore uden karantænekrav.

Vi er nu igen oppe på fem ugentlige afgange fra København. Udvidelsen er et udtryk for en øget rejselyst, hvor Singapore anses som en attraktiv hub til at rejse videre ud i verden – en positiv tendens, der gælder både forretnings- og fritidsrejsende samt familier, der genforenes efter flere år.

Muhammad Raimi, der er administrerende direktør for Singapore Airlines i Norden.

Ruteforlængelse til Rom indstilles

Den stigende rejselyst kan også mærkes globalt, og Singapore Airlines genstarter derfor de direkte flyvninger mellem Singapore og Rom. Dermed er der ikke længere grundlag for den midlertidige ruteforlængelse fra København til Rom.

Corona-pandemien ændrede verdensbilledet for luftfartsindustrien. Singapore Airlines, der i snart 45 år har været den direkte luftbro mellem Skandinavien og Sydøstasien, valgte i sommers at forlænge ruten mellem Singapore og København til Rom:

Da vi åbnede ruten til Rom var trafikken til Singapore og videre ud i verden hårdt ramt af Covid-19. Rom-flyvningen gav rejsende en unik mulighed for at opleve servicen og komforten ombord på vores Airbus 350 på en europæisk flyvning. Noget, der normalt kun kan opleves på en længerevarende flyvetur til Singapore og videre ud i verden.

Muhammad Raimi, der er administrerende direktør for Singapore Airlines i Norden.

Ruten mellem København og Rom indstilles den 1. juni 2022.

Daglige fly til Bali fra 16. februar 

Det er næsten to år siden, Singapore Airlines sidst landede på Bali, men fra den 16. februar bliver der daglige flyvninger mellem Singapore og den populære, eksotiske turistdestination. På trods af sin beskedne størrelse har Bali uendeligt meget at byde på, og klimaet er behageligt året rundt. For danskerne er det især badebyen Sanur på den sydlige del af øen, der er det foretrukne ferieparadis.

Bali har altid været et populært rejsemål for danskerne. De daglige afgange til Bali fra Singapore bidrager desuden til en høj grad af fleksibilitet, når det vedrører sammensætningen af rejsen, så den matcher individuelle behov og ønsker. Den 21. februar åbner Australien igen op for internationale rejsende. Det er ligeledes en utrolig glædelig nyhed.

Muhammad Raimi, der er administrerende direktør for Singapore Airlines i Norden.

Singapore Airlines’ globale netværk af flyruter dækker i øjeblikket 64 destinationer og 34 lande.   

Genoptager cateringen ud af København

Singapore Airlines er kendt for høj kvalitet, udsøgt service og unikke smagsoplevelser. Corona-pandemien satte flyselskabets danske catering på pause, men nu genoptages det mangeårige samarbejde med Gate Gourmet i Kastrup Lufthavn, og rejsende på ruten fra København til Singapore kan atter nyde lokale specialiteter i luftrummet.

I Danmark har vi nogle fantastiske råvarer og lokale producenter, der leverer en enestående kvalitet, der matcher servicen ombord på vores fly. Samtidig vil vi gerne give vores passagerer autentiske og bæredygtige smagsoplevelser.

Muhammad Raimi, der er administrerende direktør for Singapore Airlines i Norden.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *