Singapore Airlines sætter næsten alle fly på jorden

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Singapore Airlines har lige meldt ud at de nu følger de fleste andre flyselskaber og sætter næsten alle deres fly på jorden fra april måned.

Indtil meddelsen i dag var det ellers deres plan at holde omkring 50% af flyene i gang, men udviklingen i landende og de efterhånden lukkede grænser gør at Singapore Airlines nu melder ud at 96% af deres fly nu vil blive sat på jorden.

Det betyder at Singapore Airlines og SilkAir sætter 138 ud af i alt 147 fly på jorden hen mod slutningen af april 2020. Lavprisselskabet Scoot sætter 47 ud af 49 fly på jorden.

Singapore Airlines forhandler med Airbus og Boeing

Som en naturlig konsekvens når et flyselskab skal ud og spare penge er at de vil forsøge at forsinke leveringerne af nye fly. Der er jo i de næste måneder en klar overkapacitet, så der er ikke samme behov for nye fly.

Derfor vil Singapore Airlines forsøge at få aftaler på plads med Airbus og Boeing om at forsinke nye fly. Singapore Airlines har lige nu følge ordre på nye fly:

  • 19 styk af typen Airbus A350-900
  • 20 styk af typen Boeing 777-9
  • 29 styk af typen Boeing 787-10
  • 37 styk af typen Boeing 737 MAX8

Som det ses er det Boeing som der er flest ordre ved. Boeing er allerede hårdt ramt af den nuværende skandale med blandt andet deres Boeing 737 MAX8. Så det bliver interessant at følge hvordan det lykkes Singapore Airlines at få aftaler på plads.

Dertil er det også forventet at stort set alle flyselskaberne vil forsøge at forsinke nogle eller alle deres kommende flyleveringer.

Vi ser også at både SAS med deres Airbus A340 og KLM med deres B747 sender deres ældste og mest brændstoftunge fly på hurtigere pension end hidtil planlagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *