Singapore Airlines tilbyder nu helt gratis WiFi i Suites og First Class – men hvad med vi andre?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Singapore Airlines har i alt den tid jeg kan huske været kendt for at tilbyde en service, som klart var i toppen af hvad du forventer som rejsende. Dette var uanset klasse du rejste på. På underholdningsdelen har de været længere bagefter, men der er måske få ændringer på vej?

Det er ikke sådan at Singapore Airlines nu tilbyder gratis WiFi til flere end før, men de har fjernet begrænsingen for Suites og First Class, samt hævet grænsen for rejsende i Business Class og PPS Club medlemmerne.

Det kan undre at de skal koste penge at bruge WiFi ombord på et fly når du har betalt mellem 30-50.000,- kroner for en flybillet i First Class. Men det har været tilfældet længe. Nu er det dog ændret og nu bliver det helt gratis for First Class rejsende, men det koster forsat for alle andre.

Hvor grænsen skal sættes er svært, men en Business Class billet mellem København og Singapore kan nemt koste dig en 20-25.000,- kroner (returbillet). Der burde det være sådan at WiFi også var en del af produktet. Det er trods alt en billet til en høj pris og der burde være plads til det i produktets pris.

Gratis dog med begrænsning

I 2017 annoncerede Singapore Airlines at de nu ville tilbyde gratis WiFi til de kunder som rejser i Suites, First Class og Business Class, samt deres PPS Club medlemmer. Det var god med en stor begrænsning og derfor reelt ikke gratis.

Problemet var at der var en begrænsning i antallet af megabyte du kan bruge:

  • Suites og First Class får 100MB gratis
  • Business Class og PPS Club medlemmer får 30 MB gratis

Fra 1. august blev det helt gratis

Fra 1. august 2019 blev det helt gratis – i hvert fald for dem i Suites og First Class. Dette kunne vi læse på Singapore Airlines hjemmeside:

Dog vil der forsat være en grænse på 100MB for Business Class og PPS Club medlemmer. Men de har fået over 3 gange så meget data gratis end tidligere. Dette er godt og især fordi at Singapore Airlines også lancerer hurtigere internet og dermed gør det til noget brugbart.

Mange har sikkert prøvet at flyve med SAS på langruterne og så oplevet at muligheden for at surfe på nettet via WiFi kan være ganske problematisk. Samme scenario har været ombord på de fleste af Singapore Airlines. Men hurtigere internet er nu ombord på for eksempel deres Airbus A380.

Hvis du skal købe dig til WiFi, hvis du rejser i Premium Economy eller Economy, så vil det ombord på den kommende Airbus A350 koste dig $28 for 200MB eller $16 for 80MB. Det er rimeligt dyrt, men billetten er så også en Premium Economy eller Economy billet, så det er fair og du har et valg.

Det koster forsat en del at rejse i Premium Economy eller Economy og så skulle arbejde.

Hvilke fly har så WiFi ombord?

I følgende hjemmesiden MainlyMiles, så har følgende fly WiFi ombord:

Fly med WiFi ombord:

  • Airbus A350
  • Airbus A380
  • Boeing 777-300ER
  • Boeing 787-10

Fly uden WiFi ombord::

  • Airbus A330
  • Boeing 777-200
  • Boeing 777-200ER
  • Boeing 777-300

Så værd opmærksom på hvilke fly du rejser med når du booker din billet, hvis WiFi er vigtigt.

For rejsende fra København, så er det glædeligt at vi til oktober får en Airbus A350 på ruten. Dermed er der så mulighed for WiFi – dog er der ikke nogen Suites eller First Class.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *