Norwegian trafiktal for juli: Belægningsgraden stiger og væksten flader ud

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegians trafiktal for juli viser, at over 3,7 millioner passagerer valgte at flyve med selskabet i løbet af måneden. Belægningsgraden var på 93,5 procent, en stigning på et halvt procentpoint.

I alt 3.714.432 passagerer fløj med selskabet i denne måned. Den totale trafik (RPK) steg med seks procent og kapaciteten (ASK) steg med fem procent.

Trafiktallene viser, at væksten flader ud i tråd med strategien om at gå fra vækst til lønsomhed, efter en periode med kraftig ekspansion og betydelige investeringer. Tallene viser også, at passagererne rejser længere, og at flyene er fuldere, hvilket betyder, at flere og flere vælger Norwegian, når de skal ud at rejse, ikke mindst interkontinentalt.

Geir Karlsen, fungerende koncernchef og finansdirektør i Norwegian.

Norwegians langdistanceflyvninger har haft en kapacitetsforøgelse på 20 procent sammenlignet med sidste år og en belægningsgrad på 94 procent. Antallet af amerikanske rejsende stiger fortsat. I juli var omkring halvdelen af passagererne på flyvningerne mellem USA og Europa amerikanere.

Norwegian bidrager til øget værdiskabelse i alle de markeder, vi flyver i. Øget turisme skaber nye arbejdspladser, driver økonomisk vækst og social udvikling.

Geir Karlsen, fungerende koncernchef og finansdirektør i Norwegian.

Norwegian fik leveret én fabriksny 787 Dreamliner i juli. Selskabet har reduceret CO2-udledningen i juli fra 68 gram til 67 gram per passagerkilometer sammenlignet med samme periode sidste år. Med en gennemsnitsalder på 3,8 år har Norwegian en af de mest brændstofbesparende flyflåder i verden. Takket være den unge flåde har selskabet reduceret udledningen af CO2 per passager med 30 procent siden 2008.

Norwegian gennemførte 99,2 procent af de planlagte flyvninger i juli. Punktligheden var på 68,1 procent. Punktligheden blev påvirket negativt af generelle sommerforsinkelser i europæisk luftrum udenfor Norwegians kontrol. Derudover har selskabets anvendelse af indlejede fly påvirket punktligheden negativt.

Se detaljerede trafiktal her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *