Singapore Changi Airport åbner for transit passagerer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Nu kan du igen skifte fly i Singapores Changi Airport. Selvom landet stadig er lukket for indrejse for langt de fleste, så er lufthavnen igen begyndt at betjene passagerer, der har et flyskifte.

Verdenen er igen begyndt at åbne sig. Det sker langsomt, men flyene er så småt begyndt at komme i luften. Det er nu igen muligt for passagerer fra nogle lande (inklusiv Danmark) at passere gennem Singapore Changi Airport.

Singapore Airlines medarbejder med mundbind i Business Class. Foto: Henrik Olsen

Lufthavnen er klar til transit passagerer

Singapore og byens internationale Lufthavn har arbejdet hårdt for at gøre sig klar til at tilbyde en sikker og bekvem transitoplevelse. Da landet stadig ikke er åbent for indrejse for udenlandske statsborgere, skal transitpassagerer gennem et specielt transitområde.

I dette transitområde bliver du mødt med en lidt anden oplevelse end før Corona-krisen. Butikker og restauranter er stadig lukkede, men du kan købe mad, drikke og shoppe i forskellige automater i lufthavnen. Det er også muliget at bestille gennem forskellige apps. Derefter vil dit køb blive leveret til dig i transitområdet.

Passagerer, der flyver fra følgende europæiske lande kan i øjeblikket få lov til at skifte fly i Changi Airport:

  • Storbritannien (London Heathrow)
  • Danmark (København)
  • Tyskland (Frankfurt)
  • Holland (Amsterdam)

En række andre lande som Australien, New Zealand, Japan, Kina og Hong Kong er også med på listen over lande, der har mulighed for at komme ind i transitområdet i Changi Airport.

Lufthavnen har lavet en video, der viser, servicen i transitområdet. Du kan se den her:

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores britiske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *