Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Der sker meget her i 2024 og en af de største ting vil unægtelig være at SAS skifter fra Star Alliance og til SkyTeam. Der er nogle tegn på at det sker allerede til marts.
At skifte alliance er ikke nogen triviel opgave for et flyselskab og det tager tid. Vi har set eksempler på at det nemt tager 6-12 måneder før et skifte er helt gennemført. Men i tilfældet med SAS, så tror vi på dette sker hurtigere, da de nye medejere i form af Air France – KLM gruppen har et klart mål med at få SAS integreret ind i SkyTeam hurtigst muligt.
Vi ser flere tegn på at det er tiltænkt at ske hurtigt – en af de tydelige ser vi på rejser til USA, hvor adgangen til United flyvninger bliver fjernet i løbet af marts måned. Det sker for flere destinationer omkring den 12. eller 13. marts 2024. Det ses af eksemplet herunder fra søgning på SAS hjemmesiden:
Fra den dato er det kun muligt at booke flyvninger med SAS til USA og så videre med enten JetBlue eller Alaska Airlines i eksemplet på rejser til Atlanta. Vi har også testet andre destinationer og der er mønsteret det samme.
Før den dato så det sådan ud:
Så der sker et skifte i marts måned.
Køb af flybilletter på SAS hjemmesiden mellem to amerikanske destinationer er heller ikke muligt mere. Så at købe en flybillet mellem Los Angeles og Las Vegas er ikke muligt. Tidligere kunne man dette og så var det blot en United flyvning du købte.
Er det så et tegn på allianceskift? Ja måske – men helt sikkert at SAS vil lave samarbejde med Delta hurtigst muligt. Så vi forventer at vi snart vil se Delta dukke op når der søges på rejser til USA.
Direkte rute til Atlanta
Som vi har skrevet før, så har vi fra flere kilder i SAS og lufthavnen, informationer om at SAS snart åbner en direkte rute mellem København og Atlanta. Dette er endnu et klart tegn på at alliance skiftet er på vej. Atlanta er Delta’s hovedhub og derfor naturligt for SAS at flyve til og feede passagerer videre.
Det samme tegn ser vi på at SAS øger på Boston. Boston er også en Delta hub og dermed kan det også feede passagerer videre til andre destinationer i Nordamerika.
Delta har følgende hubs i USA:
- Atlanta Hartsfield-Jackson International Airport (ATL)
- Boston Logan International Airport (BOS)
- LaGuardia Airport (LGA)
- John F. Kennedy International Airport, New York (JFK)
- Salt Lake City International Airport (SLC)
- Detroit Metropolitan Wayne County Airport (DTW)
- Minneapolis-Saint Paul International Airport (MSP)
- Seattle-Tacoma International Airport (SEA)
- Los Angeles International Airport (LAX)
Vi har også en formodning om at SAS kunne skifte deres nuværende rute til Washington. Grunden er at Washington ikke er en Delta hub og vi tvivler på at der er kunder nok til at holde en rute aktiv, når der ikke flyves videre derfra.
Et alternativ kunne være at den udelukkende vil bliver fløjet af de noget mindre Airbus A321LR, som SAS har. Disse er brugt på netop Washington ruten allerede. Måske reduceret, så det ikke er daglige afgange.
Ovenstående er vores gæt og bunder ikke i bekræftede informationer. Så det kan være at SAS blot ikke har lagt ruterne ind, men det er blot nærliggende at se det som et klart signal sammenholdt med de løbende informationer der kommer.
Foto: Henrik Olsen
Skriv et svar