SkyTeam fylder rundt og fejrer det med… Corona-tiltag

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SkyTeam alliancen fylder 20 år, men grundet omstændighederne er festiviteterne blevet erstattet med annoncering af et fælles sæt tiltag mod Coronavirus.

Der er adskillige luftfartsalliancer verden over, SkyTeam er en af ​​de største sammen med OneWorld og Star Alliance. Inden for SkyTeam er der forskellige partnerskaber mellem deltagende flyselskaber. Dette kan give en del fordele for rejsende på tværs af selskaber. SkyTeam fyldte 20 år mandag den 22. juni 2020. Normalt ville det blive fejret med alt mulige slags festligheder. Denne gang præsenterede SkyTeam dog ikke kage, men et sæt fælles Corona-foranstaltninger for at give kunderne en tryg og sikker rejse.

SkyTeam

For 20 år siden, i 2000, blev der dannet en ny flyselskabsalliance. SkyTeam blev født og bestod på det tidspunkt af fire medlemmer; Air France, AeroMexico, Delta Air Lines og Korean Air. Mange andre, som KLM, fulgte senere, og i mellemtiden forlod nogle andre også alliancen. I 2019 var China Southern den sidste, der forlod alliancen. SkyTeam består nu af 19 virksomheder.

Alle SkyTeam-medlemmer bruger et koncept med elite-status. For eksempel, hvis du har en guldstatus (Elite Plus) hos KLM, gælder den status også hos et andet medlemsselskab, som f.eks. Garuda Indonesia. Ud over at dele fordelene fra de forskellige frequent flyer-programmer er der flere fordele. For eksempel kan der nævnes code-sharing inden for alliancen, så du kan booke en rejse med forskellige selskaber hos ét selskab. Du behøver ikke booke forskellige billetter hos de forskellige flyselskaber, som flyver de enkelte ruter.

Ingen kage men…

På en fødselsdag kan du forvente festligheder. Men i den aktuelle Corona-pandemi er det ikke det rigtige tidspunkt til at slå en stor fest op. Bestemt ikke for en alliance, hvis formål er at gøre rejser lettere. Ikke mindst da rejsebranchen langt fra er komme sig efter et fuldstændigt stop. Mens de enkelte flyselskaber har kæmpet med at få rejsende hjem, skiftende rejsevejledninger og grænselukninger, har vi ikke hørt meget til alliancerne. Nu giver SkyTeam lyd fra sig igen efter lang tid. Måske en “gave” til medlemmer og kunder for at kunne rejse sikkert igen. SkyTeam gør dette i form af fælles Corona-foranstaltninger på tværs af medlemmerne.

Vietnam Airlines Airbus A350 i SkyTeam farver. Foto: Vietnam Airlines

Det er stadig et spørgsmål, om der kommer en fejring af den runde fødselsdag senere på året. Lige nu ser det ud til, at fødselsdagen vil gå stille forbi.

Foranstaltninger

Corona-foranstaltningerne blev præsenteret på årsdagen for SkyTeam under navnet “SkyCare & Protect”. SkyCare & Protect samler selskabernes individuelle aftaler samt retningslinjerne fra IATA, ICAO, CDC og ECDC. SkyTeams SkyCare & Protect inkluderer 15 Corona-foranstaltninger baseret på 5 grundlæggende principper:

  • Ready to Fly; For at reducere kontaktmomenter tilbyder flyselskaber rejsende at checke ind digitalt, for eksempel via deres telefon. Du kan gøre dette derhjemme og dermed slippe for det i lufthavnen. Nogle lufthavne tilbyder også muligheden for selvbetjent aflevering at bagage.
  • Cleaned; Flyselskaber gør alt for at få flyene til at blive så rene som mulig. Der er derfor flere rengøringsrunder, og afspritningsservietter er også tilgængelige, hvis rejsende ønsker at rense omgivelserne en gang til. Derudover er der også mere rengøring i lufthavnen, især på steder, hvor der er mange kontaktpunkter. HEPA-filtre er også installeret i flyene, som filtrerer 99,99% af luften.
  • Protected; Desinfektionsgeler og forbedret skiltning er tilgængelige i de forskellige hubs, så folk kan holde afstand fra hinanden. Man forsøger også at undgå kødannelse. Derudover skal en maske bæres om bord og i de fleste lufthavne. Både af rejsende og personale.
  • Screened; Afhængigt af lokale regler og virksomhedens regler, er det muligt, at din temperatur kontrolleres. Dette sker allerede hos f.eks. Air France. Det er også muligt, at der stilles spørgsmål om dit helbred.
  • Informed; For at kunne tage et informeret valg om, hvorvidt du vil rejse, skal flyselskaberne informere kunderne så meget som muligt. Oplysninger kan derfor findes på de enkelte virksomheders hjemmesider. Der kan du finde de forskellige tiltag, der gælder hos en bestemt virksomhed. Her kan du også finde ud af, om din flyrejse bliver udført eller er aflyst.

Kilde og billeder: SkyTeam

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Marco fra vores søsterside Insideflyer.nl.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *