SkyTeam suspenderer Aeroflot

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

For nogle dage siden blev S7 Airlines suspenderet fra oneworld alliancen og i går kom turen så til Aeroflot. SkyTeam har meldt ud at man er blevet enige om en midlertidig suspendering.

Aeroflot har været medlem af SkyTeam alliancen siden 2006. Suspenderingen sker naturligvis som konsekvens af krigen mellem Rusland og Ukraine.

SkyTeam skriver følgende på deres hjemmeside:

SkyTeam and Aeroflot have agreed to temporarily suspend the airline’s SkyTeam membership. We are working to limit the impact for customers and will inform those affected by any changes to SkyTeam benefits and services.

Så er du medlem af Aeroflot’s bonusprogram, så vil du ikke længere få de fordele du plejer, hvis du flyver med andre SkyTeam medlemmer. Det samme gælder den omvendte situation, hvor du som bonusmedlem af et andet flyselskab i SkyTeam ikke vil få fordele ved at flyve med Aeroflot. Dette er dog nok ganske svært i øjeblikket.

Vi tænker at Aeroflot vil “komme tilbage” igen, når situationen er normaliseret. Tidsmæssigt kan dette nemt være langt ude i horisonten og ikke noget der sker på dagen, hvor krigen stopper.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *