Snart kan du bo på Radisson i Las Vegas

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Radisson Hotels skal i løbet af året overtage driften af Treasure Island – TI Hotel & Casino i Las Vegas. Dette bliver kædens første hotel på Las Vegas Strip.

I det kommende efterår får Las Vegas sit første Radisson hotel. Da bliver Treasure Island – TI Hotel & Casino med sine 3 000 værelser en del av Radisson. Hotellets nye officielle navn bliver Treasure Island – TI Hotel & Casino, a Radisson Hotel.

Hen imod slutningen af året bliver det muligt at booke værelser på radissonhotels.com og i løbet af 2020 vil Radisson Rewards-medlemmer kunne bruge og optjene point på hotellet.

Treasure Island er et flot hotel i en unik og fantastisk by, hvor vi indtil i dag ikke har haft noget tilbud til vores loyale kunder. Treasure Island er et af de bedste hoteller i Las vegas og vi er beæret over, at få et så anerkendt hotel og kasino med i vores voksende portefølje,

udtaler Ken Greene i Radisson Hotel Group

Foto: skeeze / Pixabay

Suveræn beliggenhed

Hotellet ligger i gangafstand fra Sands Expo og har adgang til flere indkøbscentre via gangbroer. Treasure Island har flere restauranter, spa, wellnes center, butikker, natklubber og underholdningstilbud i verdensklasse. Cirque du Soleil-showet Mystére spilles eksklusivt på Treasure Island.

Det er et privilegium at få et samarbejde med teamet i Radisson Hotel Group og blive en del af en af verdens mest anerkendte hotelkæder. Vores mål er at være et af de mest spændende, særegne og hyggelige hoteller på Las Vegas Strip og vi tror, at dette samarbejde vil bidrage til at give os større global rækkevidde og tiltrække flere gæster,

udtaler Phil Ruffin, som ejer Treasure Island

Oprindelig skrevet af Martin Damm Laupstad til vores søstersite insideflyer.no.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *