Spanien er sommerens billigste med fødevarer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Se her hvor du køber billigst ind til din ferielejlighed

I sommerferien vil op mod 350.000 danskere skifte det hjemlige miljø ud med en solsikker ferie sydpå. Hos Spies, der er Danmarks største udbyder af rejser, vil ca. 70 pct. af gæsterne bo i lejlighed. Det giver bl.a. den fordel, at ikke alle måltider skal nydes på restaurant, men at man selv kan trylle i køkkenet med de lokale råvarer. Og her er der virkelig penge at spare for den danske familie.

Kommunikationschef Torben Andersen fra Spies fortæller:

Vi har netop (uge 21) på syv populære rejsemål sendt vores guider på indkøb med enslydende indkøbslister. Da de kom hjem med kassebonerne, kunne flere af dem glæde sig over, at priserne var markant lavere end i et dansk supermarked.

Spanien overraskede positivt med meget lave priser på dagligvarer.

På Gran Canaria blev der handlet i supermarkedskæden Mercadona. Hvor 10 udvalgte dagligvarer koster 250,45 kr. i et dansk supermarked, slipper man i Mercadona med 138,75 kr. For at få bekræftet at indkøbene er billige i Spanien, handlede vores guider efterfølgende i supermarkedskæden Eroski på Mallorca. Også her var priserne meget lavere end i Danmark, idet totalbeløbet lød på blot 147,60 kr. Priserne holdes godt nede af den lavere spanske moms på blot 4-7 pct. på basale dagligvarer som f.eks. mælk, brød og frugt – i Danmark er momssatsen 25 procent – kun overgået af Ungarn med 30 pct.

Listen over de populære rejsemål, hvor det er billigst at købe dagligvarer, ser således ud:

1) Spanien (Gran Canaria) – 138,75 kr.

2) Spanien (Mallorca) – 147,60 kr.

3) Portugal (Madeira) – 152,05 kr.

4) Tyrkiet (Alanya) – 153,50 kr.

5) Grækenland (Rhodos) – 156,60 kr.

6) Kap Verde – 177,85 kr.

7) Cypern – 198,45 kr.

8) Danmark – 250,45 kr.

Der blev indkøbt følgende varer: Smør (225 gram), 2 x 1,5 liter Coca Cola, 6 medium æg, 6 dåseøl (33 cl.), Nutella (200 gram), tun i vand (200 gram), Heinz ketchup (570 gram), 1 kilo tomater, 1 stor agurk og 1 liter mælk. Priserne er indsamlet i uge 29/2016.

Guiderne fra Spies foretog i flere tilfælde indkøbene i supermarkeder, der ligger tæt ved eller i turistområderne.

Vil man spare yderligere, er det en god ide at handle der, hvor de lokale også køber ind. På Cypern har vi noteret os en prisforskel på hele 20 pct. mellem et turistsupermarked i Ayia Napa og det lokale Carrefour i Paralimni.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *