Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Her er Stillehavets ti bedste steder at holde ferie, og ikke overraskende er Marlon Brando’s eget ø, Bora Bora og Cook Øerne til at finde på listen. Det er det norske rejsebureau Fijireiser der har lavet listen, baseret på deres og kundernes erfaringer.
Vi rejser længere og længere i jagten på de mest unikke og ekslusive oplevelser, og flere og flere skandinavere holder ferie i Stillehavet.
Mange er træt af store hoteller og overfyldte strande. De har en drøm om at opleve noget unikt og eksotisk på ferien. Stillehavet har det hele. Det er eksotisk, har smukke paradisstrande og personlige hoteller. Tilføj krystalklart vand, smuk natur og eksotisk kultur – og ja, så er det absolut værd at tage den lange rejse, siger alle der har været der.
Siger Susanne Larsson, rejsekonsulent hos Stillehavsspecialisten Fijireiser.
Stillehavets ti bedste steder at bo
1. Bora Bora Pearl Beach Resort & Spa, Fransk Polynesien
Som et af de nyeste hoteller i Fransk Polynesien, er dette et førsteklasses tropisk paradis. Et femstjernet hotel beliggende på øen Motu Tevairoa.
2. Likuliku Lagoon Resort, Fiji
Likuliku Lagoon Resort er et nyt luksushotel, der afspejler den melanesiske kultur og arkitektur. Dette hotel er kun for par – et perfekt sted for romantik og bryllupsrejser.
3. Aitutaki Lagoon Resort & Spa, Cook Øerne
Med en fantastisk udsigt over Aitutaki, måske den smukkeste af Cookøerne, samt en turkisblå lagune, har hotellet en perfekt beliggenhed. Hotellet ligger på en lille ø, omgivet af hvide sandstrande.
4. The Brando, Fransk Polynesien
Skuespiller Marlon Brando’s søn er grundlægger af The Brando, et unikt luksushotel i Fransk Polynesien som ligger på den smukke atol Tetiaroa Island.
5. Rumours Luxury Villas & Spa, Cook Øerne
På dette luksushotel får du ikke kun din egen villa med privat swimmingpool, men også dit eget lille vandfald.
6. Navutu Stars, Fiji
Navutu Stars Resort er et luksuriøst boutique-hotel på øen Yaqeta i øgruppen Yasawa. Dette er et lille og intimt hotel, der ønsker par i alle aldre velkommen.
7. Hilton Moorea Lagoon Resort & Spa, Fransk Polynesien
Et afslappende paradis mellem de historiske bugter Cooks Bay og Opunohu Bay. Hotellet har mange aktiviteter – fra sejlsport eller kano ved solnedgang, til dybhavsfiskeri og vandski.
8. Matamanoa Island Resort, Fiji
Matamanoa er en idyllisk lille ø i Mamanuca øgruppen. Afslappet atmosfære på en næsten uspoleret ø med et farverigt koralrev foran.
9. Manuia Beach Resort, Cook Øerne
På vestkysten af Rarotonga, i rolige og smukke omgivelser, vil du finde Manuia Beach Resort. Herfra kan du nyde øens måske smukkeste solnedgang!
10. Four Seasons Resort Bora Bora, Fransk Polynesien
Dette er en af de mest overdådige hoteller i Bora Bora, og alle bungalows står på pæle ud i lagunen. Åbn døren på vid gab og nyd panoramaudsigten over den smukke lagune.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Peter Fox fra vores søsterside Insideflyer.no
Skriv et svar