Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Etihad Guest har i en mail til deres medlemmer annonceret store ændringer af loyalitetsprogrammet.
I følge selskabet, skal den nye politik sørge for at programmet forbliver konkurrencedygtig. Mellem linierne kan man selvfølgelig læse at ændringerne mest er til fordel for Etihad selv. Ændringer skal ses i lyset af andre besparelser, som højere priser for internet ombord. Der er både gode og dårlige ændringer, men en kommende devaluering bekymrer.
Ændringer per 8. oktober; Elite medlemmer og bonusser
En af de største ændringer er kortere elite medlemskabsperioder for Gold og Platinum medlemmer. Lige nu gælder Gold og Platinum status i to år efter kvalificeringen. Fra den 8. oktober bliver gyldigheden ens for alle medlemsniveauer. Det betyder at såvel Silver, Gold og Platinum status fra næste måned kun er gyldig i et år. Du skal altså kvalificere dig påny hver eneste år fremover. Det er uden tvivl et stort tab for nogle Gold og Platinum medlemmer.
En mere positiv ændring er adgang til Etihad Business Class lounger i T1 og T3 i Abu Dabi for Gold medlemmer der rejser i economy class. Lige nu har Gold medlemmer ikke adgang til Etihad’s egne lounger, men kan bruge Al Reem loungen i T1. Det er en kontraktlounge, som også bliver brugt at de fleste andre flyselskaber. Loungen er i sig selv fint, men på grund af de lave adgangskrav, selv Silver medlemmer kan komme ind, kan det være meget travlt i loungen. I myldretiden forbeholder Etihad sig ret til at henvise Silver medlemmer til Al Reem loungen. Det står ikke klart om Gold medlemmer kan tage en gæst med ind i Business Class lounger, men jeg gætter på det ikke vil være mulig. Det skal i øvrigt siges, at dette kun gælder for passagerer, der rejser på en Etihad flyvning og har Etihad Guest Gold status. Det gælder ikke for Gold medlemmer af Etihad Airways partnere.
I småtingsafdelingen, får nye medlemmer fremover kun 500 point i velkomst ved deres første flyvning med Etihad, Air Serbia og Air Seychelles. Er den første flyvning med et andet partnerselskab, som Airberlin eller Alitalia, er der ingen velkomstbonus.
Passagerer som betaler full fare i premium kabinerne får også en fordel. Bookingklasse J giver fremover 200% point og klasse 275%.
Ændringer per 15. januar 2018
I starten af næste år, laves awardpriserne om. Etihad har annonceret at antallet af point, der kræves for visse router bliver sat ned, mens det går op for andre destinationer. Der er endnu ikke frigivet en liste over de nye priser, hvilket virker ildevarslende.
Også antallet af miles du skal bruge for en opgradering, bliver sat op.
Derudover bliver brandstoftillægget på visse flyvninger i Business og First Class øget med $50.
Konklusion
De annoncerede ændringer giver anledning til blandede følelser. Etihad Guest Gold medlemmer kan glæde sig over at kunne bruge bedre lounges i Abu Dabi. Det går dog muligvis på bekostning af at kunne tage en gæst med. Derudover skal Gold og Platinum medlemmer fremover genkvalificere sig hvert år, som ikke alle medlemmer vil have mulighed for. De 500 point som nye medlemmer måske går glip af betyder ikke meget i det store billede.
Det store spørgsmål er hvad der kommer til at ske med awardpriserne. Sandsynligvis bliver prisen sæt op på de fleste (populære) ruter. Vi må væbne os med tålmodighed for at finde ud af med hvor meget. Dernæst skal du også betale mere kontant for at flyve i business og first class.
Hvis du har en stor mængde Etihad Guest miles, er det en god ide at bruge dem inden januar. Hvis devaluering er signifikant, har de større værdi nu.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af The Flying Dutchboy fra vores søsterside Insideflyer.nl
Skriv et svar