Strejke på vej i London Heathrow

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Fagforeningerne der tidligere aflyste den anmeldte strejke der var planlagt til den 26. og 27. juli har indgivet varsel om strejke i næste uge.

Strejken er todelt og første del er anmeldt til mandag den 5. august og tirsdag den 6. august 2019. Den anden del er sat til fredag den 23. august og lørdag den 24. august 2019.

Den oprindelige strejke der var planlagt i slutningen af juli var suspenderet, men fagforeningen Unite undersøgte om et opdateret forslag kunne accepteres. Dette blev det ikke og derfor er en strejke fra mandag rykket meget nærmere.

Strejken vil ramme ganske mange af de passagerer som rejser igennem London Heathrow lufthavnen. Derfor tilbyder de fleste flyselskaber ombooking allerede nu.

Både British Airways og SAS er også ude med dette tilbud og tilbyder ombooking af din billet, For British Airways er det frem til den 12. august og med SAS er det frem til den 31. august.

I alle fald, så anbefaler SAS at du kun har håndbagage med, da dette minimere risikoen for forsinkelser og at indchecket bagage ikke kommer med.

Du kan holde dig opdateret på London Heathrow’s hjemmeside eller på deres Facebook eller Twitter konto.

Du kan også kontakte dit flyselskab eller dit rejsebureau for opdateringer eller ombookinger.

Forsidebillede: Nick Morrish/British Airways)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *