SUN-AIR ER TILBAGE med ruteflyvning fra Billund

SUN-air

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det danske flyselskab SUN-AIR, som er British Airways franchisepartner, genåbner mandag den 5. september 2022 ruten mellem Billund og London City efter rutens suspension som konsekvens af Covid-19 pandemien.

Ruten indledes med seks ugentlige returafgange fra mandag til torsdag fordelt på morgen- og aftenafgange, og med SUN-AIR´s efterspurgte full service koncept før, under og efter flyrejsen.

Som resultat af Covid-19 suspenderede SUN-AIR sine ruteflyvninger tilbage i marts 2020, og den 5. september markerer en milepæl, når SUN-AIR genåbner ruten mellem Billund og London City.

Vi glæder os ubeskriveligt meget til at genstarte vores ruteflyvning i samarbejde med British Airways og til igen at tilbyde vores kunder en direkte rute mellem Billund og London City. Vi ser frem til at byde vores passagerer velkommen ombord igen og forbinde de to lufthavne.

Niels Sundberg, CEO i SUN-AIR.

Det bliver rigtig dejligt at besøge vores kunder og samarbejdspartnere igen. Vi har i de seneste måneder fået mange kundehenvendelser netop vedr. ruten fra Billund til London City, og derudover komplimenterer den British Airways´ direkte rute fra Billund til London Heathrow.

Jette Nørskov, Head of Sales i SUN-AIR.

For information om SUN-AIRs tidstabel og billetreservation henvises til et rejsebureau eller ba.com.

Fartplanen kan også ses her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *