Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SWISS har annonceret at premium economy class lanceres i april næste år. På grund af pandemiens udbrud er introduktionen blevet forsinket.
SWISS har løftet sløret for deres nye premium economy class. Den nye klasse kan allerede bookes i dag for flyvninger fra april 2022. Indtil da har selskabet travlt med at udstyre 12 Boeing 777-300ER-fly med de nye sæder.
SWISS’ Boeing 777-300ER-fly vil gradvist blive udstyret med de nye sæder fra fjerde kvartal 2021. Den nye rejseklasse kommer i tillæg til den eksisterende economy, business class og first class produkter. I alt installerer SWISS 24 af de nye sæder i denne type fly, som går på bekostning af 40 sæder i economy class. Antallet af business class-sæder er derfor fortsat på 62, og heldigvis har dette ingen indflydelse på muligheder for awardrejser.
Premium economy class bliver i en 2-4-2 opstilling, hvilket er på den stramme side. Billederne viser, at der ikke er nogen skillevæg op til economy class kabinen. Det føles ikke rigtig ‘eksklusivt’ og forhåbentlig vil SWISS lave det om i fremtiden. Ud over et mere rummeligt sæde end i economy serverer SWISS også måltider af højere kvalitet. Der er også mere plads til bagage, og passagerer kan gå ombord tidligere end i economy. Der følger også et amenity kit og bedre hovedtelefoner med. Passagerer kan bruge loungerne i Zürich og Genève til nedsat pris samt ankomstloungen i Zürich.
SWISS sigter efter at udstyre alle 12 Boeing 777-300ER-fly med den nye rejseklasse inden april 2022. Dette involverer i alt 40 millioner schweiziske franc (ca. 270 millioner kroner). Fra april 2022 kan passagerer derefter tage plads i denne nye rejseklasse på fly til blandt andet Bangkok, Hong Kong, Los Angeles, Miami, San Francisco, Sao Paulo og Singapore. Mereprisen for en billet i premium economy i stedet for economy class koster omkring 250-300 CHF pr. vej (ca. 1.700-2.000 DKK).
Billeder: SWISS
Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Goffe de Boer og bragt på vores hollandske søsterside.
Skriv et svar