Syv ud af ti glemmer alt om job på ferien – er du en af dem?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Skal, skal ikke tjekke arbejdsmailen, når kalenderen siger ferie? 73 pct. af danskerne er ikke i tvivl. De lægger jobbet helt væk, når de holder ferie. 21 pct. arbejder lidt i ferien. Mens 6 pct. fortæller, at de arbejder meget. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo Rejser.

Langt størstedelen af danskerne (73 pct.) er gode til at logge helt ud, sætte out of office-reply på mailen og smække stængerne op på solstolen, når kalenderen står på ferie. Men lidt mere end hver fjerde (27 pct.) har alligevel svært ved ikke lige at svare på mails eller stå til rådighed på trods af, at de holder ferie eller har fri.

Det viser en nordisk undersøgelse foretaget af Apollo.*

At så mange er gode til at lægge arbejdet helt på hylden, når de holder ferie, er dejligt. Men ideelt set burde alle jo holde helt fri, når de har fri. Ferien er for mange årets højdepunkt. Det er der, vi har mulighed for at dyrke kvalitetstid og være til stede i nuet sammen med dem, vi holder af.

Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo Rejser.

Kønsforskelle på ferien

Hvis man skelner mellem kønnene, er kvinderne de bedste til at lade mails være mails, når de er på ferie. Hele otte ud af ti (80 pct.) af de adspurgte kvinder svarer således, at de logger helt ud fra arbejde i ferien, mens færre end syv ud af ti af mændene kan sige det samme.

Til gengæld står afslapning højst på listen for begge køn, når kønnene skal svare på, hvad de helst fylder deres ferie med.

Vi er alle forskellige, og derfor er det også forskelligt, hvad vi hver især forbinder med afslapning og ferie. Vi ser fx en meget højere andel af mænd, der svarer, at de ynder at fylde deres ferie med at se sport, mens kvinderne i højere grad svarer, at de vil have kulturelle oplevelser.

Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo Rejser.

Et andet sted, hvor kønnene splittes i feriesammenhænge, er, når talen falder på gadgets og ting, vi ikke kan undvære i ferien. Selvom begge køn sætter telefonen på en klar førsteplads, så nævner flere kvinder bøger som værende uundværlige på ferien, mens mænd foretrækker at pakke deres iPad/tablet.


*Undersøgelsen er gennemført af Mantap Global AB på vegne af Apollo i januar 2022. Resultaterne er baseret på i alt 4045 besvarelser fordelt på 1000 respondenter pr. land i hhv. Norge, Sverige, Danmark og Finland.

Forsidefoto: Apollo/PR/GettyImages



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *