Tag på ferie og lej en hel ø for dig selv

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lad første ferie efter genåbningen være noget helt særligt. Lej en hel ø for dig selv på Maldiverne!

Det kræver den helt store tegnebog, men det er den helt vilde luksus ferie, som Blixen Tours tilbyder lige nu. Lej din helt egen ø og tag familie og venner med til Maldiverne. Trods den meget høje prisseddel, så er det nok en mulighed som ikke lige med det samme kommer retur – i hvert fald ikke til denne pris.

De fleste af os har nok ikke økonomien til det, men det er også ok at drømme om det. Så læs med og se hvad der er muligt på din egen ø med personlige butlere til din service 24 timer i døgnet.

Maldivernes ø-rige findes 2 hoteller, som ikke bare opfylder de moderne rejsendes høje krav, men som tager ”ferie på en bountyø-konceptet” endnu et skridt videre – et skridt, som gør, at de fleste andre luksushoteller må klappe drinksparaplyen sammen og se sig slået. Velkommen til Soneva Jani & Soneva Fushi.

Udlev din Robinson Crusoe drøm Mr. Friday tager imod på de 2 resort-øer, der begge ligger helt i toppen af klassen og er noget af det mest luksuriøse, du kan finde på Maldiverne.

Udover personlige butlere byder Soneva hotellerne på nogle af de mest fantastiske og største villaer på Maldiverne – hvoraf flere er bygget på pæle i den store azurblå lagune. På Soneva Jani er den mindste villa på 416 kvm, mens den største water villa er på imponerende 1.226 kvm og indeholder 2 etager med i alt 4 soveværelser, stor pool, vandrutsjebane, sauna, dampbad, fitnessrum & TV-lounge.

Den største ville er som et lille slot på vandet med egen vandrutchebane. Foto: Blixen Tours

Flere af water villaerne har desuden den helt unikke feature, at du fra en knap ved siden af din seng kan åbne taget – ikke bare et vindue – men hele taget kører til siden. 21 sekunder tager det, fra du har trykket på knappen, til du har direkte kig til stjernerne fra din seng. I dette unikke tilbud får du råderet over hele øen og alle dens faciliteter. Du kan derfor forvente at der bliver god plads på de pudderbløde strande og du vælger helt selv hvilket bord i restauranten I ønsker.

Prisen er en lille million per nat for din egen ø

Blixen Tours lover, at de som vælger at leje en af øerne, får utrolig meget for pengene, selvom det kan lyde forkert med et prisskilt på 850.000 kr. per nat.

Normalvis kan en overnatning i blot en enkelt villa på Soneva Jani koste over 150.000 kr. per nat. En mulighed der måske aldrig kommer igen Et tilbud som er blevet tilgængeligt grundet den tid vi befinder os i. Et tilbud som måske aldrig kommer igen.

Villaerne ligger på stribe. Foto: Blixen Tours

Vi ser i øjeblikket at mange er afventende med at bestille deres næste ferie, hvilket de særligt mærker konsekvenserne af i lande som hovedsageligt lever af turisme – som Maldiverne. For at lokke folk til at rejse igen, kommer vi formegentlig til at se mange nye former for rejsetilbud i den nærmeste tid. Dette tilbud er i hvert fald ikke noget vi har kunnet tilbyde før – og kommer nok ikke til det igen.

Henriette Sørensen, medejer af Blixen Tours

Inviter 142 af dine nærmeste familie og venner

Inviter så mange du vil Du får råderet over intet mindre 27 eller 71 villaer – afhængig af hvilken ø du vælger! Der er ingen begrænsning på hvor mange du vælger at invitere. Øen skal dog som minimum lejes i 3 nætter og mad samt drikkevarer indgår ikke i lejen af øen. Tilbuddet er tilgængeligt i juli og september 2020.

Juli bliver nok lidt svært, da Maldiverne endnu ikke har offentliggjort noget om muligheden for at rejse ind. I september er det helt sikkert muligt. Derudover skal du forsat være opmærksom på at Udenrigsministeriets rejsevejledning fraråder til Maldiverne (og resten af verden på nær Norge, Tyskland og Island). Det er dog ikke et forbud. Du skal også huske at sikre dig en rejseforsikring der vil dække dig, hvis der er et forbud. Det er der flere på markedet som gør.

Video fra Soneva Jani:

Læs mere på Blixen Tours hjemmesiden om det at leje en hel ø.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *