Takeaway leveret til gaten i Amsterdam lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Snart bliver det muligt at få leveret takeaway mad til gaten i Schiphol lufthavnen ved Amsterdam. Passagerer vil kunne bestille mad på telefonen, som bliver leveret indenfor et kvarter til deres gate.

Det er et samarbejde mellem lufthavnen Schiphol, Food & Beverage operatør HMSHost og madudbringningselskabet Deliveroo, som vil starte forsøgsordningen. I første omgang bliver ordningen afprøvet ved E-gates, men allerede fra næste måned bliver forsøget udvidet til D-gates. Parterne vil dermed teste, om ordningen bliver populær blandt passagererne.

En hurtig bid inden afgang. (billede: schiphol.nl)

I følge Tanja Dik, director Consumer Products & Services hos Amsterdam Airport Schiphol, er lufthavnen altid på jagt efter nye måder at kunne betjene passagererne bedre. Eftersom mange passagerer tilbringer lang tid ved gaten, er takeaway en udmærket ny service. Passagerer kan via en app eller hjemmeside bestille diverse retter. Retterne bliver tilberedt på det asiatiske brasserie Kebaya eller street food restauranterne The Oven, The Grill og The Market. Til €2,50 bliver maden derefter leveret til gaten.

Unikt tilbud

Med Food Delivery At The Gate er Deliveroo den første i Europa til at levere mad direkte til gaten. Hos selskabet er opmærksomhed og omstændigheder centrale principper. Moderne digitalisering gør det muligt at bestille mad og drikkevarer gennem en app, og få leveret til gaten. Dermed vil selskabet nå ud til flere rejsende. Deliveroo vil være bedst i verden indenfor måltidslevering. Selskabet sigter dermed ikke kun efter levering til hjemmet eller kontoret, men nu også i lufthavnen.

Schiphol har nået lufthavnens maksimale kapacitet, hvilket gør det svært at åbne nye spisesteder. Food Delivery At The Gate passer derfor også lufthavnen godt. Selskabet vil derfor gerne være med til at afprøve konceptet, og ser frem til at høre tilbagemeldingerne fra passagererne. Servicen er dagligt tilgængeligt fra kl. 7:00 til 20:30 og løber i første omgang til slutningen af marts. Derefter vil der være en evaluering for at se om konceptet skal videreføres.

Kilde schiphol.nl; featured image: schiphol.nl

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Goffe de Boer fra vores søsterside Insideflyer.nl



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *