Taxiloven ophæves igen flere steder i Danmark

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Siden 1. januar 2024 har alle ikke brofaste øer undtagen Bornholm kunne søge om undtagelse fra taxiloven, så det bliver muligt for alle at køre med passagerer mod betaling. Fra 1. januar 2025 er tre nye øer godkendt, så der totalt er 11 små øer i ordningen.

Agersø, Avernakø og Lyø er fra årsskiftet kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven. Dermed kan enhver sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling – uden at skulle have sædeføler, taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven

Vi skrev første gang om dette her:

Muligheden for at blive undtaget taxiloven er blevet taget godt imod i mange øsamfund, og jeg er sikker på, at flere kommer til i det nye år. Målet er at sikre mest mulig mobilitet. Nu sætter vi endnu flere øer fri fra lovgivning til at indrette de lokale transporttilbud, de ønsker. Det glæder mig naturligvis.

Thomas Danielsen, transportminister

Ø-taxi-ordningen trådte i kraft 1. januar 2024. Landets kommuner kan søge om undtagelse fra taxiloven på ikke bro- eller landfaste øer mindre end Bornholm. Ansøgningerne til ordningen bliver behandlet løbende, og de første øer blev undtaget per 1. juli 2024. Siden er flere kommet til, og per 1. januar 2025 er i alt 11 øer undtaget taxiloven:

  • Bågø (1. juli 2024)
  • Endelave (1. juli 2024)
  • Hjarnø (1. juli 2024)
  • Orø (1. juli 2024)
  • Fur (1. oktober 2024)
  • Nekselø (1. oktober 2024)
  • Omø (1. oktober 2024)
  • Sejerø (1. oktober 2024)
  • Agersø (1. januar 2025)
  • Avernakø (1. januar 2025)
  • Lyø (1. januar 2025)

Foto: Pixabay



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *