Test: American Airlines Flagship Lounge i New York JFK

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Jeg skulle hjem fra New York med American Airlines til London Heathrow en sen aften. Da jeg ikke kunne blive på hotellet længere, tog jeg efter aftensmaden mod lufthavnen. Der kunne jeg så vente et par timer i American Airlines Flagship lounge i New York JFK.

Loungen ligger straks efter security er overstået i Terminal 8. Den deles med deres Admirals Club lounge (for business class og Oneworld Sapphire medlemer). Flagship loungen får man adgang til ved, at rejse på første klasse eller at have Oneworld Emerald. Jeg er i den heldige situation, at jeg har Oneworld Emerald gennem min British Airways Executive Club Guld status, og derfor kunne jeg få adgang til Flagship loungen.

Udvalget i buffeten.
Udvalget i buffeten.
Udvalget i baren.
Udvalget i baren.

Forskellen ligge primært i hvad der er at spise og drikke. Der er mulighed for at få et reelt måltid, og så er der et større udbud af spriritus, vin, mousserende vin, øl og sodavand. I Admirals Club loungen er udbuddet mere spartansk, og består af primært ost, grøntsager og kiks/snakcs. Som noget nyt er der også 2 slags supper af vælge imellem (og de er ofte ganske udemærket som et hurtigt og simpelt måltid).

Indretningen af Flagship loungen består primært af sidegrupper med lænestole, som er ganske behagelige at sidde i. Der er også spisepladser i forbindelse med buffetområdet.

Der er også opsat arbejdsstationer, så det er muligt at sidde fornuftigt at arbejde. Enten med egen bærbar eller med en af de PC’er, der er opstillet i loungen.

Det er som en god ting muligt at få et tage et bad. Dette er især noget, der kan være rart hvis du lige er ankommet fra en længere domestic flyvning, og gerne vil friske op inden ens oversøiske flyvning har afgang. Ellers hvis man ankommer om morgen efter en natteflyvning. Jeg bruger disse muligheder på stort set alle mine flyvninger, da det hjælper med at blive frisk og klar i hovedet. Det gør det lettere for mig at undgå at få jetlag.

Som mange af de amerikanske lounger er denne lounge ikke noget at råbe hurra for. Den løser formålet og er bestemt et niveau over Admirals Club eller Uniteds Lounger (på nær de nyere i fx. London Heathrow Terminal 2). Sammenlignet med American Express Centurion loungerne, som er begyndt at sprede sig i USA, så har denne Flagship lounge et pænt stykke endnu.

Internet hastigheden i American Airlines Flagship loungen i New York JFK.
Internet hastigheden i American Airlines Flagship loungen i New York JFK.

Internetforbindelsen var lidt langsom – især som loungen blev fyldt op. Det var fint muligt at arbejde og finde de informationer jeg skulle bruge, samt mails. Dog er streaming eller video kald med Skype ikke muligt.

Konklusionen er derfor også, at denne Flagship lounge lever op til gennemsnittet, men er bestemt ikke en rigtig førsteklasses lounge på niveau med for eksempel “The Concorde Room” i New York JFK eller London Heathrow, som er den første klasses lounge som British Airways tilbyder. Servicen i loungen var også på gennemsnittet. Der blev ryddet op løbende og alt var pænt og rent under mit besøg.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Udgivelsesdato

11/05/2015

Pros

- God service under hele besøget
- Godt udvalg i mad og drikkevarer
- Masser af siddepladser
- Mulighed for at tage et bad

Cons

- Kan ikke konkurrere med andre første klasses lounges
- Langsomt Internet

Mad/Drikke

Faciliteter

Komfort

3,0

Plads

Generel Vurdering

Konklusion

Loungen lever op til gennemsnittet, målt ud fra Amerikansk standard.
Der er lige præcist det man skal bruge, men den skiller sig ikke ud. Især for rejsende på første klasse er dette ikke imponerende, sammenlignet med andre flyselskaber i Oneworld. Både British Airways, Qatar og Cathy Pacific har betydeligt bedre kvalitet i deres lounger.

3.3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *