Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Som en del af en længere tur til Asien fik jeg mulighed for at prøve to ting, der ikke særligt ofte bliver testet: Asiana Business Class og Boeing 767-300, en flytype som ikke længere flyver særligt ofte i Europa eller på internationale ruter.
Forud for flyvningen havde vi opholdt os 7 timer i Asiana First Class Lounge, da vi var ankommet med Lufthansa First Class tidligere. Tiden der blev mest brugt sove godt på en sofa. Denne First Class lounge er desværre ikke noget at skrive hjem om – den har alle de grundlæggende funktioner, men udover champagne og xo cognac er der desværre ikke meget at prale af.
Men det var blevet aften, og tid til afgang til den endelige destination: Manila.
Bording var fra gate 34 placeret ude i fingeren som Asiana bruger. (Den anden finger fra hovedterminalen bruges mest af korean Airlines.) Her var der en separat indgang for Business og status passagerer, og en for alle andre. Selvom flyet skulle afgå til tiden, siger det sig selv af man ikke kan nå det, når man begynder boarding 15 minutter før planlagt afgang. Når der forresten er omkring 30 pax i kørestol – det tager sin tid – og vi endte med push-back 45 minutter forsinket.
Da denne afgang var med en Boeing 767-300, blev kun den forreste indgang brugt, hvilket betød at alle passagerer måtte gå igennem Business Class, før de fandt deres pladser.
Og når alle endelig var kommet ombord – ja så blev der bukket igen.
Sæderne i Business Class på denne Boeing 767-300 var opsat med 3 rækker i 2-1-2 konfiguration. Så dem der sad i midten sad alene. Der var en tv-skærm foran stolen, kvaliteten på denne var dog ret dårlig, og vi brugte den ikke til andet end at følge med i inflight-showet. Da vi rejste 2 sammen, sad vi ved siden af hinanden på bagerste række af Business Class ved vinduet. Inden afgang det blev der budt på drikkevarer. Vi takkede begge ja til et glas Cattier Brut Champagne.
Efter pushback og taxi var vi straks ude på startbanen og på vej op i luften. Flyet var fuldt i alle klasser. Følgende billede fra Economy Class kabinen er taget under boarding, bare i tilfælde det ikke ser helt fuldt ud.
Ikke længe efter at vi var kommet i marchhøjde begyndte servering. Ud fra den menu der blev præsenteret, viste det sig at i business class ville der blive serveret en 4 retters menu på denne 4 timer lange flyvning til Manila. Ruten bliver normalt fløjet af en Airbus A330, men en dag om ugen bliver den fløjet af en Boeing 767-300 og en dag om ugen med Boeing 747-400. Desuden har Asiana en formiddagsflyvning til Manila og en daglig flyvning til den gamle amerikanske flybase Clark, ligger omkring 100 km nord for Manila.
Der blev ikke serveret nogen drink før middagen, så vi gik direkte til forretten. Der var italiensk Parmaskinke med parmesan og melon, hertil varmt brød.
Derudover var der en grøn salat, og så kom de rundt med vin. Selv om de kun havde disse to vine på vognen, viste menuen yderligere en ekstra hvid og rød vin på menuen, men jeg spurgte ikke efter disse.
Hvidvinen var fra Chile. Den anden hvidvin vi ikke så noget til, var ifølge menuen en Chateau de Fesler Chenin Sec Anjou Blanc 2012/13. Men den der blev tilbudt var helt ok, og vi fik et glas hver af denne.
Så kom turen til forretten. På den vestlige menu var valget imellem en kyllingeret og en fiskeret. Vi valgte begge retten som bestod af stegt kylling med ris og grøntsager. Den anden alternative ret var grillet sea bass.
til denne ret fik vi et glas Abidal Crianza 2009. Helt ok vin. Ifølge vinkort bør der også være to andre røde vine til rådighed. Disse var Famille Perring Cairanne Peyre Blance 2012/2013 fra det sydlige Rhone i Frankrig. Og den anden var en Jason Pinot Noir 2012 fra Californien.
Herefter blev der serveret ost. En smuk lille præsentation, hvor osten var placeret på meget tynde skiver mørkt brød.
Ostene var henholdsvis en camembert, en gouda og en blåskimmelost. Desuden bydes der på kiks og stænger af selleri og gulerødder fra betjeningsvognen. Og så kunne jeg ikke sige nej til et lille glas portvin.
Til sidst var der en is til dessert. Den blev serveret i dens originale emballage og det var egentlig meget fint. Hagen Dazs er jo kendt for at være en kvalitets producent.
Som et af meget få selskaber serverer Asiana Icewine fra Canada til dessert. Den er lækker og koster en smule, hvis du køber den selv. 150-250 kr. for en halv flaske skal du nok regne med. En meget sød hvidvin, men med god syre der gør den velafbalanceret. Flasken ser sådan ud.
Desværre var der et kraftigt fald i servicen, efter vi havde fået dessert. For da vi bad om at prøve deres Camus XO cognac fik vi en lang forelæsning om, at alkohol virkede langt mere kraftfuldt i luften end på jorden, og da vi allerede havde drukket så meget….. (vi havde fået et lille glas vin til hver ret, det kan vel næppe kaldes en masse….) så vi måtte vente lidt for at få cognac. Vi var ikke i nærheden af berusede, og aldrig har jeg oplevet sådan noget før. 10 minutter senere kom hun med cognac til os. Den blev serveret uden yderligere kommentarer.
Toilettet foran i flyet var faktisk ok i størrelse. En halv gang større end normale flytoiletter vil jeg antage, og så var der okay med amenties tilgængelige.
Da vi ikke turde at tage chancen og bede om flere drikkevarer, gik den sidste time med at slumre lidt før vi landede. Vi landede med en smule forsinkelse, men kun godt en halv time efter planlagt. Dvs. 23.30 lokal tid i Manila.
Ankomst i Manila har tendens til at være en trættende affære med en endeløs kø ved paskontrollen. Den er dog blevet renoveret siden sidst jeg var i Manila, så hvad der så ud til at være en lang kø, gik faktisk utroligt hurtigt, og vi ventede godt lige omkring 5 minutter før vi var igennem. Bagagen ankom som noget af det første, og vi var ude af lufthavnen kun 25 minutter efter vi trådte ud af flyet. Det må være en ny rekord.
Artiklen er oprindeligt skrevet af Erling på Insideflyer.no
Skriv et svar