Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Jeg har altid set lounges som noget for snobber. Folk der føler sig bedre end andre. Forretningsfolk der skal flashe at de er rigere end andre. Derfor har jeg aldrig været i en, selv om jeg har haft muligheden. Jeg har det fint med at sidde i gaten med min laptop, og en cola fra kiosken. På samme måde som jeg insisterende siger nej tak, hvis jeg bor på et hotel, hvor en piccolo tilbyder at tage min kuffert. Jeg kan selv!

Men som skribent for Bonusfeber må man jo en gang imellem lide, og nu har jeg fået taget min lounge-mødom i CPH.

SAS’ lounge ligger lidt diskret umiddelbart før man kommer til paskontrollen. Da jeg aldrig har prøvet det før, lister jeg stille og roligt ind på et tidspunkt, hvor der ikke er andre i nærheden. Ned gennem en gang til en skranke, hvor jeg afleverer mit guld-kort. Jeg bliver også bedt om mit boarding-kort og derefter budt velkommen. Jeg kan komme både til højre og venstre, og jeg vælger venstre. Gad vide hvad der er mod højre?

Nå, men jeg går forbi en legestue til børnene – den er nu tom – og kommer ind i et lokale, hvor stemningen er afdæmpet, men ikke musestille som på et bibliotek. Jeg går lidt på opdagelse – forbi en skærm med afgange og nogle SAS-medarbejdere, som kan hjælpe med booking osv..

Der er nogle runde borde med folk, der spiser og snakker. Jeg er lidt overrasket, hvor mange mennesker, der er, og hvor stort det ser ud. De fleste er – og her bliver en fordom bekræftet – forretningsfolk i deres skjorte-uniform. Længere fremme venter buffeten, der virker ret overdådig. Det er jo gratis! Der er selvbetjenings-sodavand (Coca Cola, Sprite, Fanta mv.), vin, øl, kaffe og te. Der er småkager og chips. Der er brød, laks og ost – der er suppe og mulighed for at lave nudler.

Jeg venter dog lidt med at tage for mig af retterne. Først går jeg en runde for at se, hvad der ellers er. Jeg går ind i en netcafé med små rum, hvor man kan sidde med egen computere. Desuden er der computere til fri afbenyttelse. Jeg sætter mig ved en af deres computere for at tjekke Facebook. Umiddelbart ligner det en Mac, men styresystemet er Windows og jeg har på fornemmelsen, at der er tale om en PC med æbleskærm og tastatur. For at hjælpe pc-fyre som mig, er der en seddel, der fortæller, hvordan man laver et ’@’.

Facebook tror jeg kommer fra Sverige og skriver det hele på svensk – det er sikkert SAS’ netværk, der forvirrer den. Browseren er en gammel en, der ikke kan vise bonusfeber.dk korrekt og på flere hjemmesider kommer der jævnligt advarsler om, at jeg bør skifte browser. Men det virker, jeg er på nettet og det er ok.

Bagerst i lokalet er tilegnet fred og ro med siddepladser, hvor man kan læse. Desuden er der mødelokaler på rad og række. Jeg går forbi toiletterne tilbage i det store lokale. Her er der virkelig mange aviser fra hele verden, og det undrer mig lidt i disse internet-tider. Men det må jo blive brugt. Rummet er naturligt inddelt med siddepladser og de fleste folk sidder for sig selv med deres laptop og mobiltelefoner. Et enkelt selskab diskuterer problemer i firmaet uden at være højlydt.

Jeg sætter mig i en lænestol og indretter mig med den bærbare. Jeg kobler mig på det gratis wi-fi som angivet flere steder. Men selv om jeg kommer på netværket, er der ikke adgang til internettet. Først flere minutter senere dukker en besked op om at jeg skal indtaste kodeord. Det gør jeg, og det lykkes mig at komme på nettet – i et par minutter. Det trådløse internet er simpelthen håbløst langsomt og falder ud hele tiden. I 2014 er det altså ikke godkendt, SAS!

Jeg går i buffeten og henter en cola light  (der var ingen Zero) og lidt brød med laks. Dét er til gengæld godkendt, for jeg elsker laks og det var en lækker en af slagsen. Til dessert et par småkager.

Tiden går hurtigt, og da min gate er så langt væk som muligt (A12), må jeg hurtigt forlade loungen igen. Jeg når et smut på toilettet for at konstatere, at det er samme standard som i resten af lufthavnen. På vej ud ser jeg, at hvis man går til højre, kommer man blot ind til andre siddepladser – det ser dog lidt mere stille og roligt ud derinde.

Konklusion

Dybest set fik jeg mine fordomme bekræftet. Men det ER da rart at kunne få en siddeplads og slappe af før flyturen. Jeg kunne bare lige så godt have siddet i gaten, hvor der også altid er plads. Der er sikkert andre lufthavne, hvor det ikke er tilfældet. Maden var god, og det er da rart med gratis mad og drikke. Det er bare ikke gratis, og jeg ville dybest set hellere have en billigere billet.

 

Læs om andre lounges i København:

CPH Apartment

Aspire Lounge

Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!