Test: Lufthansa Economy på langrute

Test: lufthansa economy på langrute

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Denne test er blevet udført på en natflyvning med Lufthansa på Economy Class imellem München og Sao Paulo – en i alt 12,5 timer lang flyvning.

Turen til Sao Paulo startede egentlig i København en tirsdag aften. Jeg ankom til lufthavnen klokken 16, og tjekkede 2 stykker bagage ind, selvom min billet egentlig kun indeholder 1 stykke bagage. Dog vælger Lufthansa at honorere hvis man har Guldstatus eller højere i Star Alliance, og tjekker dermed andet stykke bagage ind uden beregning.

Min bagage blev tjekket ind hele vejen til Teresina, som skulle være min endelige destination 24,5 timer senere, dog skulle jeg selv bære den fra terminal 2 til terminal 3 i Sao Paulo.

Turen til München gik smertefrit, og fuldstændigt skarpt på tidsplanen, som man ofte oplever når man flyver med Lufthansa.

I München fik jeg tid til at besøge en af Lufthansas guldlounges, og få lidt forfriskninger, inden turen gik imod Sao Paulo klokken 22.

Boardingen på flyet gik glimrende, og man kunne godt mærke at man i München er vant til at fylde større fly, og området var dermed indrettet efter det. Det lykkedes mig på en eller anden måde, at få kringlet alle mine 16 venner med igennem Priority Boardingen, på alene mit guldkort hos SAS, hvilket var glimrende da vi dermed fik sat os inden der begyndte at blive “crowded” i kabinen.

Til gengæld var flyet meget fyldt, og der blev lavet omstrukturering i sidste øjeblik inden boarding, der gjorde at mig om min veninde blev rykket længere frem i flyet… Ikke til Business class, men til nittesæderne ved siden af toiletterne… Så tænker man altså bare at det her bliver en lang flyvning.

Pladser tæt på toiletter er nemlig ofte generede af støj fra toiletterne i løbet af natten, samt belysningen omkring dem.

Skærmbillede 2015-09-01 kl. 18.32.22

Nå, men vi kom i luften, og igen uden nogen forsinkelse overhovedet. Kort efter afgang blev der serveret aftensmad. Jeg valgte en pastaret, som ikke smagte af noget særligt, til gengæld lignede det ikke noget der skulle spises. Nå men ned kom det, og det  gav om ikke andet, en mæthedsfornemmelse af en slags. (Jeg fik desværre ikke taget et billede af måltidet)

 

Efter aftensmaden besluttede jeg mig for at prøve underholdningssystemet. Der var mange gode features, og jeg fandt hurtigt en god film at se. Der var gode sorteringsmuligheder i systemet på både genre, sprog osv.

Høretelefonerne der var blevet udleveret, var ikke af nogen særligt god kvalitet, men jeg fandt mine in-ear høretelefoner frem, og satte dem i jackstikket i skærmen. I skærmen var der også et USB stik, som jeg brugte til at oplade min telefon hele vejen.

Da jeg havde set filmen færdig, faldt jeg hurtigt i søvn, og sov cirka 7 timer, kun afbrudt af kortvarig kraftig turbulens over atlanten. Dette må siges at være ret godt i en Economy kabine, og en stor del af æren skal tildeles sædet.

Sædet var nemlig ret nyt, og havde utroligt god komfort med god pitch, justerbar nakkestøtte, og fin benplads. Dette er noget jeg virkeligt satte stor pris på, da jeg havde en lang rejse foran mig, efter jeg var landet i Sao Paulo. Desuden var kabinens lys dæmpet rigtigt godt, og jeg var faktisk slet ikke generet af toiletterne.

Skærmbillede 2015-09-01 kl. 18.34.02

Toiletterne jeg sad ved siden af på denne Airbus A340 fra Lufthansa, var dog også placeret i bagagerummet, og det var dermed kun nedgangen jeg reelt kunne være generet af. Til gengæld var mit sæde det bagerste i rækken, og jeg kunne dermed fint læne mig tilbage, uden at genere andre.

trappenedgang til toiletterne
trappenedgang til toiletterne

Om morgenen (ca. klokken 03.30 lokal tid i Brasilien) blev der severet morgenmad ombord. Morgenmaden bestod af en udkogt omelet, som jeg desværre heller ikke fik taget et billede af… Jeg var simpelthen for træt til at tænke i de baner…

Kaffen blev kun tilbudt en gang, men jeg bad høfligt om en ekstra kop, da de rendte og samlede bakker ind.

Jeg købte internetadgang for de sidste timer af flyvningen, for at opdatere mig på vardenssituationen inden landing. Dette er første gang jeg bruger Lufthansas internet ombord, og jeg må sige at jeg var imponeret over hastigheden og stabiliteten. Jeg kunne selvfølgelig ikke streame film, men internettet var helt udemærket til kommunikation og nyhedslæsning. Jeg købte adgang for få tusinde Miles&More point, som jeg selv syntes var godt givet ud.

Her ses turen, som er en af Lufthansas længste i rutenætværket.
Her ses turen, som er en af Lufthansas længste i rutenætværket.

Vi cirklede et par gange over Sao Paulo, da vi lige skulle vente på at de havde plads til os i lufthavnen, og landede klokken ca. 05.00 lokal tid. Vi var hurtigt inde ved gaten, og deboarding var smidig og effektiv.

Det var paskontrollen til gengæld ikke i Sao Paulo, og det tog en evighed at komme igennem – ikke noget jeg er god til klokken meget tidligt om morgenen.

Alt i alt er jeg meget tilfreds med det produkt Lufthansa leverede på denne tur til Brasilien, og jeg er helt sikker på at jeg ville vælge det selv en anden gang, hvor jeg skal ud og rejse langt!



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Udgivelsesdato

05/08/2015

Pros

- God komfort
- Venligt personale
- Godt underholdningssystem
- God lysdæmpning

Cons

- Maden var ikke fantastisk

Sæde

Mad & Drikke

Service

Value4Money

Generel Vurdering

Konklusion

Lufthansa tilbyder et super godt produkt på langdistanceruter, der gør rejsen komfortabel, selvom den er lang. Der er lidt plads til forbedring, men jeg følte at det var et produkt der var langt bedre end gennemsnittet.

3.9

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *