Test: Singapore Airlines fra Singapore til Hong Kong i Premium Economy

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vi bringer her en test af Singapore Airlines i Premium Economy, som vi har fået fra en af vores trofaste medlemmer Morten L.

På hjemturen fra Singapore til Hong Kong havde jeg sammen med min søn booket os ind på Singpore Airlines nye Premium Economy. Det var med SQ856, som blev befløjet med en af deres nyrenoverede Airbus A380’ere. Allerede ved ankomst til Terminal 3 i Changri Airport stod der skiltet med Premium Economy ved dør 5, og indenfor i terminalen havde de et seperat område til check-in, som foregik smertefrit. Som standard bliver ind-checket baggage mærket “Priority”.

Ved boarding fik Premium Economy adgang til flyveren umiddelbart efter business class, så man kom hurtigt ind i flyveren og fik sit sæde. I Premium Economy kabinen sidder man 2-4-2, og ved første blik og ikke mindst berøring med sædet fik man indtrykket af høj klasse. Sædet var i læder, relativt bredt armlæn med kopholder, læselys, fodstøtter, ordentlig pude og tæppe, god tilbagelægning samt god plads til benene. Undertegnede på 190cm kunne uden problemer strække benene ud, og generelt var det en meget behagelig og komfortabel oplevelse.
Singapore Airlines sæder i Premium Economy
Singapore Airlines sæder i Premium Economy
Underholdningssystemet er i topklasse med nem navigation og et utal af film, musik, TV, serier m.m. Skærmen var stor og i høj opløsning, og der var høretelefoner med “noise reduction”. Da høretelefonerne sidder udenpå øret og ikke rundt om øret, så kunne ens ører godt blive ømme, hvis man samtidig bruger briller.
Underholdningssystemetpå Singapore Airlines
Underholdningssystemetpå Singapore Airlines

 

De udleverede høretelefoner når der flyves med Singapore Airlines i Premium Economy
De udleverede høretelefoner når der flyves med Singapore Airlines i Premium Economy
Servicen ombord fejler på SIA aldrig noget, men alligevel blev vi positivt overrasket, da stewardessen tiltalte os ved navn. Ikke længe efter at være kommet i luften fik vi maden bestilt, og den havde vi i øvrigt forudbestilt under SIA’a koncept “Book the Cook”. Den blev fint serveret individuelt og med dug, men ellers var kvaliteten af maden på niveau med economy class.
Måltid for Singapore Airlines Premium Economy
Måltid for Singapore Airlines Premium Economy
Ved ankomst til Hong Kong kom vi hurtigt ud af flyveren, da Premium Economy var placeret i front lige bag Suites. Kufferten blev også hurtigt modtaget grundet priority-mærkningen.
Til slut et hurtigt billede af kabinen i Premium Economy:
Singapore Airlines sæder i Economy
Singapore Airlines kabinen i Premium Economy

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *