Test: Singapore Airlines fra Singapore til København på økonomiklasse

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Selvom det oftest er sjovere, at drømme sig væk i en anmeldelse fra en First Class eller Business Class kabine, så er virkeligheden for langt de fleste af os, at vi bruger mest tid på Economy Class. Netop derfor synes jeg at det kunne være passende med en anmeldelse af Singapore Airlines rute til København.

På vej hjem fra Singapore afgår flyet først klokken 23.50. For mig betød det, at jeg havde en hel dag i Singapore, som jeg var så heldig at kunne bruge på lidt sightseeing og besøg hos nogle bekendte. Klokken 20.30 drog jeg mod lufthavnen, det tog cirka 45 minutter med metro (MRT) og kostede under 10 kroner.

Fra metroen gik jeg over i Terminal 3 i den flotte Changi Lufthavn for at tjekke baggagen ind. Som EuroBonus Guld el. Diamant-kunde hos SAS kan man bruge Business-check-in og medbringe op til 50 kg. bagage på denne rute – jeg udnyttede dog langt fra min tilladte grænse. Check-in i Business Class-skranken tog 2 minutter og jeg gik derfra direkte mod paskontrollen og ind i afgangshallen.

Da jeg havde cirka 2 timer før flyet afgik valgte jeg at gå imod lounge-området. Her gives adgang til Singapore Airlines “Gold” lounge, som er beregnet til statusmedlemmer på Economy. Denne lounge er dog ikke noget at skrive hjem om, og der findes hverken bad el. toilet i loungen.I stedet valgte jeg at gå i SATS loungen lige ved siden af, hvor der var både massagestole og fine badefaciliteter. Via mit SAS Diners Club havde jeg nemlig optjent nogle gratis besøg som jeg kunne anvende i denne partner-lounge. 45 mins før afgang gik jeg mod gate A2, hvor mit fly ventede.

Security i Changi lufthavnen foregår først ved gateområdet, så man skal gå mod gaten lidt tidligere end i andre lufthavne, men med kun enkelte andre afgange i området forløb det dog meget hurtigt, selvom jeg godt kunne have tænkt mig en ”fast track”, som ofte er tilgængelig for statusmedlemmer.

InsideFlyer DK - Singapore Airlines (2)
Gateområdet til flyveren mod København, hvor security foregår

Efter 5-10 minutter i sikkerhedskontrollen var jeg i gate-området hvor de netop havde startet priority-boarding, så jeg derfor kunne gå direkte på flyet som en af de første.

InsideFlyer DK - Singapore Airlines (4)
Økonomiklassen i Singapore Airlines 777-200ER (retrofit)
InsideFlyer DK - Singapore Airlines (3)
Sæde 37K (ved vinduet) var min plads hjem. Tæppe samt pude var lagt frem ved hvert sæde, da dette var en natflyvning.
InsideFlyer DK - Singapore Airlines (6)
Skærmen foran sædet var lille, uden touch og med dårlig opløsning
InsideFlyer DK - Singapore Airlines (5)
Sædet var dog yderst behageligt med fin plads til benene og med en nyttig fodskammel

Flyet som Singapore Airlines bruger på ruten Købehavn-Singapore er en Boeing 777-200ER (retrofit), som har en del år på bagen, hvilket også fremgår af billederne ovenover. Sæderne er dog utroligt behagelige og med god plads samt benstøtte.

Underholdningssystemet (også kaldet IFE) er dog utrolig ringe med dårlig lyd og billede samt stærkt begrænset udvalg af film. Hvis man skal bruge sine egne hovedtelefoner, skal man ydermere huske at medbringe adapter til et “flystik” for at få lyd i begge ører. Der er heller ikke USB-stik el. strøm til rådighed i Economy. Betjeningen foregik via en kontroller i armlænet. Der var ca. 20 Hollywood-film at vælge i mellem og div. serier, men dog ret skuffende sammenlignet med Emirates, Qatar og andre af Singapores konkurrenter om det asiatiske marked.

Flyet understøtter heller ikke WiFi, som ellers kunne være rart på en over 12 ttimer lang flyvetur. Dog er Singapore Airlines i gang med at indfase det helt nye Airbus A350 på det europæiske rutenet – indtil videre til Amsterdam og Düsseldorf. Denne flytype vil have helt nye sæder med touch-skærm samt muligheder for strøm og wifi, så man kan håbe det snart bliver Københavns tur til at få den nye maskine på ruten!

Efter en hurtig security-gennemgang på skærmen kom vi i luften til tiden. Selvom det var en natflyvning gik der næsten 2 timer før vi fik servering. Dette var dog på grund af et kraftigt tordenvejr. Som et fuldservice Economy Class-produkt blev der udleveret et fint menukort og man havde 2 valg af hovedret samt diverse drikkevarer:

InsideFlyer DK - Singapore Airlines (7)
Selv på økonomiklasse udleveres menukort, hvilket er en fin detalje.
InsideFlyer DK - Singapore Airlines (8)
Som et full-service selskab var der et stort udvalg af drikkevarer, bla. deres signaturdrink, Singapore Sling. Som hovedret var der også 2 valgmuligheder, og det er nemt at bestille specialmad via deres hjemmeside før afgang.
InsideFlyer DK - Singapore Airlines (9)
Undervejs på turen er det muligt at få sandwiches og snacks, og til morgenmad var der igen 2 valgmuligheder

 

InsideFlyer DK - Singapore Airlines (10)
Aftensmad på Singapore Airlines. Lys fisk med græskarris.

Jeg valgte fisken som hovedret som smagte godt frisk. Hovedretten blev serveret med en kartoffelsalat samt vakum-pakket brød, som jeg dog ikke rørte, da jeg havde spist lidt i loungen. En fin detalje var at der blevn udleveret metal-bestik som altså gør noget ved oplevelsen. Desserten var en form for kokoskage som var meget bedre end den så ud. Portionsmæssigt var det mere end rigeligt og pga. den sene servering, var personalet hurtig til at fjerne maden og dæmpe kabinen så folk kunne sove. Alt i alt et rigtig fint måltid og et fantastisk udvalg af drikkevarer. Jeg valgte dog bare en enkelt glas vin og noget vand, da jeg ikke ønskede for meget alkohol så sent på aftenen.

Der var ved boarding udleveret både pude, tæppe samt et amenty-kit med sokker, ørepropper og tandbørste, dog ingen øjenpuder, som jeg heldigvis havde medbragt hjemmefra. Efter mad fik jeg hurtigt børstet tænder på et af de mange store toiletter midt i økonomiklassen, og gjorde mig klar til at sove.

Som beskrevet tidligere, var sædet utrolig behageligt trods en del år på bagen, og det lykkedes at få sovet ca. 6 timer. Jeg har derfor ikke meget at berette fra turen undervejs da jeg hverken havde løst til at se noget på underholdningsskærmen, men allerhelst bare ville sove, hvilket jo lykkedes ganske glimrende. Kabinepersonalet var dog smilende og opmærksomt så man kunne bare “ringe” på controlleren og bestille div. snacks undervejs.

Ca. 2 t før ankomst til København tændte kabineigen tændte og det var tid til morgenmad ca. 2 timer før ankomst.

InsideFlyer DK - Singapore Airlines (11)

Jeg var træt af nudler efter flere uger i Sydøstasien, så jeg valgte i stedet  omelet/frittata, som var det kulinariske højdepunkt på turen. Den blev serveret med pølse samt nogle dejlig varme kartofler, der dog godt kunne savne lidt ketchup. Der var også noget frisk frugt og yoghurt, men ingen müsli. Brødet var dog (igen) koldt og utrolig kedeligt, og kaffen bliver heller ikke min favorit. Frittataen vejede dog op og gjorde at jeg mæt fik fjernet bakken og prøvede at sove endnu en time før afgang.

Vi landede lidt over klokken 6:00 i Københavns lufthavn og priority baggage kom overraskende nok hurtigst ud af flyet så jeg var hurtigt i metroen på vej hjem.

Alt i alt var det en rigtig fin flyvning der dog bar præg af at være en natflyvning, hvor soft-produktet (mad/drikke) er mindre vigtigt. Kabinepersonalet var generelt meget opmærksomme og flinke og maden var rigtig fin – og fin detalje med 2 valgmuligheder pr. måltid.

Singapore Airlines kan derfor sagtens anbefales. Som EuroBonus-medlem kan man nu også optjene bonuspoint i alle bookingklasser og turen her indbragte mig 6.200 point (12.400 tur/retur), som kan være nok til en tur/retur rejse med SAS i Norden under kampagner el. næsten nok til en opgradering til SAS Plus på SAS’s langruter. Eneste negative ved ruten var en gammel kabine, som forhåbentligt bliver udskiftet indenfor de næste par år.

 

Forsidebilledet er fra Wikimedia.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Godt sæde
+ Softprodukt i topklasse

Cons

- Efterhånden noget slidt fly
- Ingen wifi
- Dårligt IFE med stærkt begrænset udvalg

Sæde

Mad/Drikke

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

Udmærket full-service selskab med god mad/drikke. Dog trænger ruten til en nyere flytype for at gøre oplevelsen helt i top.

3.8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *