Thai Airways udskyder genåbning til CPH

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Thai Airways har tidligere meldt ud, at de ville åbne deres rute til CPH d. 1. juli, men det lader imidlertid vente på sig.

Ruten mellem København og Bangkok, der flyves af Thai Airways, er for nuværende lukket midlertidigt, grundet den igangværende corona krise, der siden februar har haft omfattende indvirken på den globale rejseindustri. Flyselskabet forventede at kunne byde de første passagerer velkommen ombord igen, allerede 1. juli i København, men udsigterne til dette har måtte afskrives helt.

Passagerer der har haft billet mellem København og Bangkok i kuli måned, har således modtaget en kortfattet mail i går, hvor det fremgår at deres flyvninger er aflyst. De seneste dage, har flyselskabet også aflyst flyvninger til en række andre destinationer i juli.

Kigger man på selskabets ruteplan, ser det dog ud til, at den nye plan er at starte igen den 1. august, og dermed forsøge at få andel i sensommer-turisterne. Hvis rejsevejledningen ikke ændrer sig inden, skal man dog være opmærksom på, at man skal gå i 14 dages karantæne ved hjemkomst fra Thailand, om man vælger at rejse afsted. Denne karantæne er oftest selvbetalt.

Hvad er dine muligheder?

Har du haft en reservation med Thai Airways i juli, har du fire muligheder for at få billetten erstattet:

Få pengene retur

Ønsker du ikke at bruge din billet på et senere tidspunkt, kan du få dine penge retur. Bemærk dog, at grundet den store belastning i Thai Airways kundeservice, kan der gå op til 180 dage med at modtage refunderingen.

Udskyd din rejse

Du kan udskyde din rejse, med samme billet på ubestemt tid. Dette gør du ved at informere Thai om at du vil bruge din billet på et senere tidspunkt. Herefter skal du blot kontakte flyselskabet igen, når du er klar til at rejse. Billetten skal senest bruges d. 31/12-2020.

Få en voucher

Du kan få de penge du har betalt for rejsen, udbetalt på en voucher til senere brug ved flyselskabet.

Delvis refundering

Har du allerede brugt én eller flere flyvninger på din billet, er det muligt at få en delvis refundering af din billet.

Læs mere om regler for ombooking og refundering her!



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Jens,
      Tak for denne afklaring. Det er godt at få disse ting afklaret, da der kommer så mange nye ting uge efter uge.
      Hilsen
      InsideFlyer

  1. benny balsløv siger

    Så længe man også skal i karantæne ved ank. til Bangkok , tror jeg næppe det bliver aktuelt for mange turister endnu, men håber da på nogen mere afklaring inden vinterens komme hvor de fleste som regel smutter derned til varme graderne istedet for regn slud og blæsevejr heroppe nordpå !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *