Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Vi har kigget lidt nærmere på den nye, og Danmarks længste rute, mellem Aalborg og Rønne på Bornholm. Vi skrev onsdag om annonceringen af ruten, som forkorter rejsetiden markant mellem det nordjyske og solskinsøen. En perfekt mulighed for at opleve Bornholms natur eller en weekend i gastronomiens tegn.
Det er en sommerrute, som er startet op. Fra juni 2017 (uge 24) og frem til midten af september 2017 (uge 37) bliver det muligt at flyve direkte med DAT til solskinsøen, Bornholm, fra Aalborg Lufthavn. Dette blev onsdag afsløret ved et pressemøde, hvor DAT-direktør, Jesper Rungholm, præsenterede den nye sommerrute med to ugentlige afgange.
Vi har kigget lidt på tidstabellen for de 2 ugentlige afgange. De byder både på muligheden for en forlænget weekend fra torsdag og til søndag eller for længere perioder.
Tidstabellen ser således ud:
Fra uge 24 til 25 og uge 33 til 37
Torsdage: DX67 RNN 09.00 AAL 10.15 DX68 AAL 10.45 RNN 12.00 |
Søndage: DX69 RNN 10.45 AAL 12.00 DX70 AAL 12.30 RNN 13.45 |
Fra uge 26 til 32
Torsdage: DX67 RNN 10.00 AAL 11.15 DX68 AAL 11.45 RNN 13.00 |
Søndage: DX67 RNN 10.00 AAL 11.15 DX68 AAL 11.45 RNN 13.00 |
Priserne er gode:
En forlænget weekend kan du få fra 798,- kroner for en returbillet. Dette er inkluderet 8 kg håndbagage. Skal du have en kuffert med på op til 23 kilo, så koster det 100,- kroner mere per vej.
Gastronomi på Bornholm
Der er mange muligheder denne sommer for at komme til Bornholm hurtigt og til en rimelig pris. Så jeg kan kun opfordre til at planlægge et besøg på solskinsøen. Den er kendt for den fine natur, men efterhånden også godt kendt for sin gastronomi og gode råvarer. Perfekt til en forlænget weekend.
Læs mere om muligheder om gastronomien som blomster på Bornholm her. Selv nationalretten Sol Over Gudhjem fås nu i gourmetudgaver.
Bornholm har i Restaurant Kadeau også fået sin plads i Michelin Guiden. Læs om restauranten her, som bestemt er et besøg værd. Det anbefales at bestille plads i god tid, da der er mange som gerne vil besøge restauranten i sommerperioden.
Skriv et svar