Rejse tip: 10 trendy europæiske rejsemål for korte ture

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Her får du inspiration til korte ture og rejsemål i Europa. De foreslåede destinationer giver value for money og er endnu ikke overrendt af turister.

Vi er allerede godt inde i anden halvdel af 2018, så det er på tide at planlægge de resterende ture for året. Vores tyske søsterside har med inspiration fra TripAdvisor foreslået 10 oplagte europæiske rejsemål for korte ture, som du helt sikkert kan sætte på ønskelisten. Fem af de foreslåede destinationer ligger i Østeuropa, så vores naboer i syd har også taget et gammelt SAS slogan til sig: Travelers go East

Gdansk

Den polske havneby Gdansk ved Østersøen får en flot topplacering over europæiske trendy rejsemål. Byen er kendt for sine farverige facader i centrum, og er både oplagt til afslapning såvel som shopping. Udenfor byens centrum har Gdansk smukke sandstrande såsom Brzezno og Jelitkowo. SAS har daglige afgange fra København til lufthavnen i Gdansk, der er opkald efter Lech Walesa. Wizz Air har direkte ruter fra Billund til Gdansk. Fra Aarhus flyver Ryan Air direkte til Gdansk torsdage og søndage.

Riga

Riga er den største by i Baltikum. Dens Art Nouveau Center er på UNESCO Verdensarvsliste. Det er også værd at se Kalnciems distriktet, som med sine gamle træbygninger tager de besøgende tilbage til en anden æra. Byens store marked er også oplagt for turister. Fra København kan man flyve direkte til Riga med Air Baltic, Norwegian og SAS. Air Baltic har også en direkte rute fra Billund til Riga

Rovinj

Rovinj ligger i det nordvestlige Kroatien. Den maleriske havneby på halvøen Istrien er præget af de smalle, brostensbelagte gader og pladser i den gamle bydel. Husene ligger helt ud til vandet. Syd for den gamle by finder man Lone Bay – en af stenstrandene i området. I kort afstand fra byen ligger 14 mindre øer, der er ideelle til en udflugt om eftermiddagen. En række danske rejseselskaber arrangerer ture til Rovinj, ligesom SAS har direkte fly til Pula lufthavn, som ligger ca 35 km fra Rovinj. Det er dog også muligt at flyve til Zagreb eller Ljubljana og derfra køre til Rovinj.

Nerja

Nerja ligger på den spanke solkyst. Fra det gamle fort “Balcón de Europa” har man en fantastisk udsigt over Middelhavet og bjergene. Derudover kan gæsterne solbade på sandstranden eller gå på opdagelse i stalaktithulerne (drypstenshulerne) gemt i klipperne. Den mest kendte drypstenshule er Cueva de Nerja, der også kendt for sine vægmalerier fra den ældste stenalder. Der er mange direkte fly fra Billund, København og Aarhus til Malaga, hvor den nærmeste lufthavn ligger.

Catania

Den gamle sicilianske havneby ved foden af Etna kaldes også den “sorte by”, fordi mange bygninger blev bygget af lavasten. På Piazza del Duomo finder man den berømte elefantfontænen ligesom katedralen ligger ved pladsen. Hvis du elsker fisk og skaldyr vil du få fuld valuta for dine euro i byens restauranter. Hvis målet er shopping, skal du besøge indkøbsgaden Via Etnea, som fører til Piazza Stesicoro og det gamle amfiteater. Der er direkte fly til Catania fra København (Norwegian) og Billund (Ryanair).

Zagreb

Zagreb er ikke kun Kroatiens hovedstad, men også centrum for moderne kultur, kunst, sport og videnskab. Karakteristisk for byen er dets østrigsk-ungarske arkitektur fra det 18. og 19. århundrede. I Gornji Grad, den øvre by, ligger Katedralen med de to tårne og St. Marks Kirken med sit farverige tag. Både Norwegian og Croatian Airlines har direkte ruter til Zagreb fra København.

Ljublijana

Sloveniens hovedstad betragtes som en skjult perle i Europa, fordi den kombinerer østrigsk, middelhavs- og slovensk kultur. Byen har ikke kun mange grønne områder, men også adskillige maleriske broer. Den gamle bydel domineres af bygninger fra forskellige kulturperioder – og dermed også forskellige byggestil (barok, renæssance og jugendstil). Højt over byen ligger et middelalderligt slot. Det slovenske selskab Adria Airways har direkte flyvinger til Ljubljana fra København.

Cádiz

Cádiz er en gammel havneby i det sydvestlige Spanien (Andalusien). 2 af Columbus ekspedition til Amerika udgik fra Cádiz. Da den spanske flåde har holdt til i Cadiz, har havnen mere end 100 vagttårne – herunder den legendariske Torre Tavira, som traditionelt anvendes til at opdage skibe på havet. Katedralen fra det 18. århundrede er et besøg værd. Hvis du er på udkig efter afslapning, kan du nyde en af strandene La Celate og La Victoria. Om aftenen kan du besøge en af de mange barer eller restauranter i kvarteret La Vina. Flere rejseselskaber arrangerer ture, men der er desværre ingen direkte fly fra danske lufthavne til Cádiz.

Valletta

Hele hovedstaden på Malta er fredet. De lige vinkelrettede smalle gader og husene med kalkstens facader er typiske for byen. Besøgende er også fascineret af de gamle befæstede bymure med udsigt over Middelhavet og den spektakulære St. Johns katedral, som huser et verdensberømt maleri af Caravaggio. Valletta er “Europæisk Kulturhovedstad” i 2018 og derfor arrangeres en række spændende arrangementer i år. Norwegian og SAS flyver direkte fra København til Malta.

Nürnberg

Bayerns næststørste by kan se tilbage på mere end 900 års historie, som er imponerende reflekteret i bybilledet – fra fæstningsmure og tårne i den gamle bydel til Kaiserburg slot og loppemarkedet på Henkersteg. De mange broer og små øer er også typiske for byen. Det er endda muligt at tage en “venedisk” gondoltur. Byen er også kendt for sin peberkage og pølser. Jeg har desværre ikke kunnet finde direkte fly fra danske lufthavne til Nürnberg.

Søg efter de bedste billetpriser her.

Artiklen er oversat og bearbejdet. Den oprindelige artikel er skrevet af Steffen og bragt på vores tyske søsterside InsideFlyer.de.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *