TUI lancerer nyt bæredygtighedsmærkat

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Rejseselskabet TUI lancerer ”Care Travel”, der skal hjælpe selskabets gæster med at navigere i junglen af muligheder for mere bæredygtige alternativer på deres næste udlandsrejse.

For at gøre det nemmere for selskabets gæster at finde og bestille en rejse, der bidrager mere positivt til miljøet og social ansvarlighed, lancerer TUI et mærkat med navnet ”Care Travel”.

Hoteller med mærkatet er miljø-/bæredygtighedscertificeret i henhold til Global Sustainable Tourism Council eller ISO, og ved bestilling af et ”Care Travel”-hotel går ti kroner per rejsende ubeskåret til TUI Care Foundation, som er en non-profit organisation, der arbejder for at bruge turismens potentiale på de forskellige destinationer verden over til at skabe bedre vilkår for lokalbefolkningen og støtte en bæredygtig udvikling af turismen.

TUI lancerer mærkatet i håbet om, at de kan støtte endnu flere af deres gæster i at tænke mere bæredygtigt, når de tager på ferie – blandt andet ift. deres valg af hotel.

Undersøgelse viser lavere CO2 udledning

En intern undersøgelse af 300 hoteller slår fast, at certificerede hoteller i gennemsnit udleder ti procent mindre CO2, 24 procent mindre affaldsmængde, 19 procent mindre brug af vand per gæst/nat, 23 procent højere brug af grøn energi og ni procent højere ansættelsesfrekvens af lokale fra destinationen.

Samtidig leverer certificerede hoteller en højere kvalitet og større kundetilfredshed.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *