“Uncle Herb” – manden bag verdens største lavprisflyselskab Southwest Airlines er død

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

“Uncle Herb” eller Herb Kelleher døde i går. Han blev 87 år. Herb Kelleher var manden bag Southwest Airlines, som er verdens største lavprisselskab.

Herb Kelleher, som var manden bag Southwest Airlines døde i går i en alder af 87 år. Dette oplyser Southwest i en pressemeddelse.

Herb Kelleher, der var med til at revolutionere luftfartsindustrien, da han stiftede Southwest Airlines i 1967 (selskabet hed i de første år Air Southwest Co) . Det var dog først i 1971 at det første fly kom på vingerne. Det hele startede med en tilladelse i Texas. Den 29. marts skiftede Air Southwest Co navn til det nuværende navn Southwest Airlines. Den 18. juni 1971 startede det nye flyselskab så de første to ruter op. Det var mellem Dallas og Houston, samt Dallas og San Antonio at det hele startede.

I dag har Southwest mere end 58.000 medarbejdere og i slutningen af 2018 havde det mere end 4.000 daglige flyvninger. Southwest har i dag 747 aktive fly i deres flyflåde. Det er alle af typen Boeing 737 og dermed er de en særdeles god kunde ved Boeing.

En video lavet i 2016 viser hvordan dagen så ud for Southwest og deres flåde fra tidlig morgen til sen aften:

Southwest var et klart bevis på at der allerede tidligt var en efterspørgsel på lavprisselskaber indenfor flybranchen. Sounthwest har formået at tjene ganske mange penge på sin måde at drive forretningen på. Det har de sidste 45 år haft overskud og i 2017 endte overskuddet på hele 3,5 milliarder US dollars (net income). Så ingen tvivl om at det er en “guru” inden for lavprisselskaber der i går gik bort. Æret været hans minde.

Herb Kelleher var formand for Southwest frem til 2008 og efterlader sig sin kone og 3 børn.

Du kan læse mere om Herb Kelleher her.

Se den officielle meddelse fra Southwest her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *