USA overvejer at forbyde telefonsamtaler i luften, endelig!

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det er svært, at blive klog på, om de amerikanske flyselskaber har et forbud mod inflight-mobilopkald. Teknisk set er det for øjeblikket ikke tilfældet, men det kan snart blive. Det betyder jo nok, at det også vil komme i resten af verden.

Debatten for eller imod inflight-mobiltelefonopkald rasede for et par år siden. The Association of Flight Attendants ønskede at forbyde alle opkald I luften.  Der blev også fremsat et forbud mod opkald I kongressen. Trafikministeriet (Department of Transportation – DOT) indikerede deres generelle modstand mod opkald i luften og begrundede det med sikkerheden. Især fordi det ville forstyrre passagererne i at høre sikkerhedsinstruktionerne inden start og beskeder fra besætningen i nødsituationer.

Mens trafikministeriet aldrig formaliserede deres holdning, signaliserede FCC (Federal Communications Commission) deres holdning:

”Mobiltelefoner installeret og medbragt ombord i fly, balloner eller andre luftfartøjer må ikke anvendes, så længe de er i luften (ikke rører jorden). Når et luftfartøj forlader jorden, skal alle mobiltelefoner ombord være slukket.”

Selv om dette burde have afsluttet diskussionen, så gjorde det det ikke alligevel. Det er svært at vide om det var intentionen, men FCC’s udspil tillader opkald lavet over flyets WiFi forbindelse. Det er jo nemt at anvende Skype, FaceTime, WeChat eller lignende. WiFi opkald er jo ikke forskellige fra et normalt mobilopkald.  De er både irriterende, forstyrrende og kan ifølge mange kabineansatte skabe en usikker stemning ombord.

Men FCC’s modvilje mod opkald ombord var ikke begrundet i en bekymring om de rejsende sikkerhed eller komfort. Forbuddet var begrundet i muligheden for, at et opkald kunne forstyrre flyets kommunikation og navigationssystemer. Fordi disse bekymringer er blevet slækket af en bedre teknologi, tilbagekaldte FCC forbuddet i 2013. Dermed var beslutningen om et forbud tilbage hos DOT.

I sidste uge cirkulerede FCC’s nye formand Ajit Pai et forslag, der ville give FCC en afgørende rolle i at blokkere for opkald. Ved at tage afstand fra sin forgængers ensidige fokus på tekniske problemer, er Pai siteret for at mobilopkald kan underminere de rejsendes sikkerhed og genere andre passagerer. Derfor forslog han at skrinlægge tilladelsen fra 2013.

Her er Pai’s begrundelse for et forbud:

”Jeg står bag piloter, kabinebesætninger og USA’s flyvende folk imod FCC’s dårligt udtænkte 2013 plan, som tillod mobilopkald i fly. Jeg tror ikke, at det er i offentlighedens interesse at fortsætte denne plan. Permanent at fjerne tilladelsen vil være en sejr for amerikanere i hele landet, der ligesom mig, sætter stor pris på stilheden i 30.000 feet.”

Man kan derfor formode, at FCC vil godkende Pai’s forslag, hvilket betyder at telefonsamtaler i fly vil blive forbudt i USA, ligegyldigt om det er WiFi eller over et mobilnet. Så er det op til resten af verden, at afgøre om man vil følge op på dette.

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Tim Winship fra vores søsterside Insideflyer.com



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *