Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS Ireland har nu været aktiv i længere tid og det nye datterselskab i SAS porteføljen har løbende modtaget helt nye fly af typen Airbus A320neo. Men ved du hvor mange fly de efterhånden har fået?
SAS Ireland er en del af den nye strategi som SAS har lagt for dagen med at lade forskellige enheder producere bestemte flytyper og markeder. SAS Ireland blev sat i søen for at konkurrere med lavprisselskaberne. Så ved at lave dette selskab og bruge CAE Parc Aviation, som sørger for piloter og kabinepersonale, så kunne SAS reducere omkostningerne med 30-40%.
SAS kalder denne nye model for deres “SAS Operating Model”. Modellen blev sidste gang præsenteret den 4. december 2018 i forbindelsen med årsrapporten, som faktisk viste endnu et overskud for 4. i træk. Et flot overskud, som også betød at SAS ledelsen gav hver medarbejder en portion af overskuddet, som tak for en god indsats.
I de sidste uger af 2018 modtog SAS Ireland deres fly nummer 8 op nummer 9 fra Airbus. Fly nummer 8 har registreringen EI-SIH og blev navngivet Imar Viking og fly nummer 9 har registreringen EI-SII og blev navngivet Auisle Viking.
Hermed er sidste fly leveret efter et år, da første flyvning skete i december 2017. Det bliver spændende at følge udviklingen for SAS Ireland, som har baser i London og Malaga. Vi tror bestemt på at der kommer flere fly ind i puljen for at forsætte konkurrencen med lavprisselskaberne.
Skriv et svar