Vi jagter autentiske oplevelser på ferien

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det ægte og lokale er i høj kurs, når vi rejser ud i verden

Nye oplevelser og kulturer, godt vejr og lokale madoplevelser er vigtige parametre, når vi rejser ud for at opleve verden. Men ægte og autentiske oplevelser, som vi kun kan få i det pågældende lande eller den enkelte by, vægter også højt blandt mange danskere. Autentiske oplevelser er således en vigtig faktor for mere end fire ud af ti, når de skal føle, at de har en god rejse. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt mere end 1.000 danskere.

Selvom man efterhånden kan opleve de samme forlystelsesparker, spise på de samme restauranter og købe ind i de samme butikker i stort set hele verden, så er det sjældent det, der tæller i pointregnskabet, når vi skal gøre op, om vi har en rigtig god ferie i udlandet.

Nej, mange af os vil langt hellere opleve de ægte lokale seværdigheder, spise det lokale køkken og handle noget, der er særegent for det sted, som vi besøger på vores udenlandsrejse.

For mere end fire ud af ti (42 pct.) af os er de autentiske rejseoplevelser nemlig lig med en god rejseoplevelse.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.017 danskere fra hele landet.

Ægte, autentisk og lokalt i høj kurs
Når vi så har sikret os, at de ægte og autentiske oplevelser på destinationen er på plads, så er der dog også en række andre ting, der skal gå op, for at det bliver en rigtig god ferie udenfor Danmarks grænser.

Knap tre ud af fire (69 pct.) vil nemlig gerne have mulighed for at opleve ting, de endnu har til gode at opleve, når de rejser ud i verden. Og for fire ud af ti (44 pct.) er godt vejr også lig med en god rejseoplevelse. Derudover vejer lokale madoplevelser også tungt på vægtskålen hos mange (44 pct.)

”I takt med at verden er blevet mindre, og vi har adgang til alt på nettet, kan klikke en nærmest hvilken som helst ret hjem til udbringning, og vi kan følge med i, hvad der sker i selv den fjerneste afkrog af verden døgnet rundt, er det lokale, autentiske og ægte kommet højere op på ønskesedlen, når vi rejser ud i verden. Vi ser fx en øget efterspørgsel på at bo på de lokale, ofte mindre og familieejede hoteller, og på de mere skæve udflugter, der tilbydes på rejsemålene. Simpelthen fordi flere vil opleve, hvordandet er at være en del af det lands kultur, som de besøger – i hvert tilfælde for en uge eller to,”

forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Højt på listen over ting, vi forbinder med en god udenlandsrejse, er da bl.a. også mødet med de lokale, som fremhæves af knap hver tredje (30 pct.) som en vigtig parameter. Mødet med evt. andre danskere på feriedestinationen er derimod blot et ønskescenarie for 2 pct.

Kilde samt forsidebillede: Apollo rejser



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *