Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
De mangeårige samarbejdspartnere, Virgin Australia og Singapore Airlines, har genoptaget salget af Virgin Australia codeshare-flyvninger til en lang række destinationer i Singapore Airlines’ globale rutenetværk.
Med øjeblikkelig virkning kan kunderne booke rejser direkte på virginaustralia.com til Australien, Asien, Afrika, Europa og videre.
Målet er at genetablere partnerskabets smidige vilkår for alle rejsende til samme niveau som før pandemien. Herunder KrisFlyer- og Velocity bonusprogrammerne.
Siden det strategiske partnerskab blev etableret i 2011, har Virgin Australia og Singapore Airlines frem til pandemien styrket muligheder for de rejsende. Dette resulterede blandt andet i et af verdens mest fordelagtige frequent-flyer-programmer, hvor partnerskabet gør det enkelt og smidigt at booke fly til et væld af destinationer på tværs af flyselskabernes netværk.
Virgin Australia, Group Chief Strategy and Transformation Officer, Alistair Hartley, er begejstret for at se partnerskabet vende tilbage til normalen før pandemien.
Singapore Airlines har været en værdsat partner for Virgin Australia i mere end et årti, og vi er glade for at genoptage salget af codeshare-flyvninger. Det giver en langt smidigere bookingoplevelse for vores kunder.
Alistair Hartley, Virgin Australia, Group Chief Strategy and Transformation Officer.
Rejsende kan nu søge og booke flyrejser til et væld af destinationer i Singapore Airlines’ globale netværk direkte via virginaustralia.com, herunder de meget populære turistdestinationer i hele Asien.
Singapore Airlines Senior Vice President Marketing Planning, JoAnn Tan, udtaler:
Virgin Australia har været vores partner i mere end et årti og har hjulpet med at flyve vores fælles kunder til nøgledestinationer i Australien og videre ud i verden.
Det at vi genoptager codeshare på SIA-flyvninger giver endnu flere australiere mulighed får problemfrit at udforske verden. I takt med at flere lande i hele Asien fjerner deres rejserestriktioner, åbnes også Australien for tilrejsende fra de lande.
JoAnn Tan, Singapore Airlines Senior Vice President Marketing Planning.
Virgin Australia leverer codeshare på 42 destinationer, der dækker 23 lande i Singapore Airlines netværk, herunder Ho Chi Minh City i Vietnam, Seoul i Sydkorea, Amsterdam, København og Paris i Europa, London i Storbritannien og Jakarta i Indonesien, samt Singapore Airlines’ hjemmebase i Singapore.
Singapore Airlines tilbyder fortsat codeshare-flyvninger på 64 ruter, der dækker 31 destinationer på Virgin Australias nationale og internationale netværk, inklusive nyheden Queenstown i New Zealand.
De to luftfartsselskaber arbejder tæt sammen for at udvide codeshare-flyvninger til endnu flere destinationer på tværs af Singapore Airlines’ netværk i de kommende uger, med forbehold for myndighedsgodkendelse.
Sammenfaldende med dagens annoncering vil ankomst- og afgangsskærme over hele verden igen indeholde Virgin Australia ‘VA’-flyselskabskode på Singapore Airlines’ flyvninger.
Virgin Australia og Singapore Airlines etablerede deres partnerskab i 2011, og nu i 2022 er aftalen forlænget med yderligere fem år.
Skemaet viser destinationer i Singapore Airlines’ globale rutenetværk der kan bookes direkte via virginaustralia.com. Skemaet er ikke helt fast endnu, da det afhænger af myndighedernes endelige godkendelse:
Country/Territory | Airport Code | Airport |
The United Kingdom | LHR | London-Heathrow |
MAN | Manchester Ringway | |
Singapore | SIN | Singapore |
The Netherlands | AMS | Amsterdam |
France | CDG | Paris-De Gaulle |
Germany | FRA | Frankfurt |
MUC | Munich | |
Denmark | CPH | Copenhagen |
South Korea | ICN | Seoul |
Malaysia | KUL | Kuala Lumpur |
PEN | Penang | |
Italy | FCO | Rome |
MXP | Milan-Malpensa | |
Switzerland | ZRH | Zurich |
Mainland China | PVG | Shanghai |
Indonesia | CGK | Jakarta |
Hong Kong SAR | HKG | Hong Kong |
Vietnam | HAN | Hanoi |
DAD | Da Nang | |
SGN | Ho Chi Minh City | |
Sri Lanka | CMB | Colombo |
Fotokredit: Virgin Australia / Daniel Kirby.
Skriv et svar