Virgin lancerer anderledes lounge på Barbados: Departure Beach

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Virgin koncernen har i mange år været kendt for at komme med skæve tiltag. Nu gør de det så igen! Til maj 2018 åbner Virgin en ny afgangslounge på Barbados: Departure Beach.

Det nye koncept er udviklet ud fra devisen, at du skal nyde din ferie nærmest helt frem til flyet letter. Oftest forholder det sig nemlig således, at du tjekker ud fra dit hotel ved frokosttid og dit fly letter først sidst på eftermiddagen, eller måske først sent om aftenen.

Konceptet

Ideen bag Departure Beach er, at du skal kunne nyde den sidste del af din ferie. Også efter du er tjekket ud af dit hotel.

Loungen kommer til at ligge lige ned til an fantastisk strand, så du kan få dig en afsluttende svømmetur før hjemrejsen.

Gæster kan nyde godt af en bar med gratis sodavand, the og kaffe samt muligheden for at spise en frokost.

Derudover vil loungen være udstyret med gratis WIFI og bagageopbevaring og selvfølgelig omklædnings- og  badefaciliteter.

Bliver den carabiske varme alligevel for meget, findes der også et indendørs område med air condition, spilkonsoller og fjernsyn.

Billede lånt hos Virgin Holidays

Beliggenhed

Departure Beach kommer til at ligge helt ud til Brownes Beach på den sydvestlige del af Barbados og dermed cirka 25-30 minutters kørsel fra øens internationale lufthavn. Hvis du rejser med Virgin Holidays sørger de for transport fra dit hotel til Departure Beach og derfra til lufthavnen.

Det fremgår ikke tydeligt på Virgin´s hjemmeside, om andre rejsende også kan benytte Departure Beach.

Billede lånt hos Virgin Holidays

Pris

Prisen for at benytte Departure Beach vil være ca. $25 for voksne og ca. $20 for børn. Som beskrevet tidligere, er det ikke helt klart om Departure Beach vil være et tilbud for alle rejsende, eller blot for de som rejser med Virgin Holidays eller koncernens flyselskab Virgin Atlantic.

Brugbart koncept eller blot en fiks ide?

Jeg synes ideen med Departure Beach er rigtig sjov. Og lige i Virgin´s ånd! Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, om ikke rejsende med en sen afgang fra Barbados, som ønsker badefaciliteter med mere til rådighed hele dagen, blot købe en ekstra nat på deres hotel (eller en Late Check-Out)?

Kilde: Virgin Holidays

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *