Vores favoritdrik på flyrejsen – vand!

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

De rejselystne i Skandinavien er enige om en ting: når vi flyver ud i verden, skal de forestående feriedage fejres med lidt godt at drikke….

Men det er hverken øl, vin eller gin tonic, der er den foretrukne drikkevarer i 10 kilometers højde. Det er derimod ganske almindeligt kildevand uden bobler. Det viser en opgørelse fra Nordens største ferieflyselskab, Spies’ eget Thomas Cook Airlines Scandinavia. Når de første slurke vand er skyllet ned, suppleres der gerne med lidt stærkere sager.

kommunikationschef Torben Andersen fra Thomas Cook Airlines udtaler:

Tidligere var en Gammel Dansk en populær bestanddel af ”morgenmenuen” hos mange af vores danske gæster – ikke mindst dem med afrejse vest for Storebælt, men den nationale bitter er nu fortrængt af den tyske Jägermeister og Blody Mary – opfundet på en bar i Paris i 1921. Eksperter mener, at visse produkter kan tabe smag under flyvning, men det gør tomater ikke. Det skyldes indholdet af umami, hedder det i en forskningsrapport fra Crossmodel Research Laborator. Det forklarer måske Bloody Mary’ens succes.

Men umami eller ej – den røde tomatdrink – blandet op med fem centiliter vodka – kan ikke skubbe en Carlsberg øl af pinden som den mest populære drik med alkohol i luften. – Vores gæster drikker på årsbasis så mange øl, at hvis vi lagde dåserne i enden på hinanden, ville de række fra Rådhuspladsen i København til udkanten af Esbjerg – cirka 288 kilometer, fortæller Torben Andersen.

Top 5 over luftens mest populære drinks i Skandinavien ser således ud:

Danmark:

  1. Vand
  2. Coca Cola (35 pct. af disse Cola’er sukkerfri)
  3. Carlsberg Beer
  4. Rødvin
  5. Gin og tonic

Norge:

  1. Vand
  2. Coca Cola (44 pct. af disse Cola’er sukkerfri)
  3. Rødvin
  4. Carlsberg Beer
  5. Cognac

Sverige:

  1. Vand
  2. Coca Cola (45 pct. af disse Cola’er er sukkerfri)
  3. Carlsberg Beer
  4. Rødvin
  5. Gin og tonic



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *