Wizzair har søgt om trafikrettigheder i USA

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Wizzair har søgt om trafikrettigheder til at betjene det amerikanske marked, dette har naturligvis mødt kritik.

USA er genåbnet for europæiske turister og forretningsrejsende uden brug af specialvisum. Dette har fået trafikken til at boome men nu ser det ud til at en mærkværdig spiller på markedet vil gøre sin entré i det amerikanske marked. Wizzair har den 8. Februar 2022 afgivet ansøgning til Department of Transportation (DOT) om at få lov at begynde operationer i det amerikanske marked. Det skal bemærkes at der til at starte med kun er tale om Cargo og Charteroperationer men det kan ikke udelukkes at der på et senere tidspunkt vil lande en ansøgning hos DOT om påbegyndelse af ruteflyvning.

Kontroversielt selskab og modstand fra flere amerikanske forbund

Ansøgningen til DOT har naturligvis skabt røren i USA, bl.a protestere den amerikanske pilotforening “ALPA” over Wizzairs arbejdsmetoder og reagerede på ansøgningen ved at sende et brev til DOT om at forlænge sagsbehandlingstiden af Wizzairs ansøgning indtil DOT har rådført med EASA som er de europæiske luftfartsmyndigheder.

Wizzair er for mange et kontroversielt selskab, Selskabet er kendt for ikke at indgå overenskomster i andet end østeuropæiske lande og de er ligeledes kendt for at vælge sekundære lufthavne til deres operationer. Et af de seneste eksempler man så til denne kontroversielle side af selskabet var da Wizzair gik ind i det norske indenrigsmarked hvor de opererede i små 4 måneder før de lavede en lynexit nærmest fra dag til dag, blandt andet på baggrund af at flere norske regioner havde givet ansatte forbud imod at rejse med selskabet i arbejdsmedfør.

Tog 3 år for Norwegian men få måneder for PLAY og Norse

Ansøgningsprocessen ved DOT kan være en lang og smertefuld proces. Denne smertefulde proces kan man eksempelvis spørge Norwegian om hvor sagsbehandlingstiden tog intet mindre end 3år fra der blev afgivet ansøgning til selskabet fik sin endelige godkendelse. Derimod er det for Norse og PLAY lykkedes at få sine ansøgninger behandlet på blot et par måneder. Norse og PLAY regner med at starte deres flyvninger til USA fra medio Maj 2022

Læs mere: Norse Atlantic Airways får tilladelse til at betjene USA

Et selskab i voldsom ekspansion

Wizzair er et selskab der under hele corona-pandemien har været i voldsom ekspansion til nye markeder. Blandt andet er der åbnet nye afdelinger i det UAE basserede Abu Dhabi. Wizzair er ligeledes det første af de europæiske lavprisselskaber, der har fået lov at etablere baser i Rusland.

Wizzair har ligeledes under pandemien ansøgt de indiske myndigheder om tilladelse til at påbegynde operationer, denne ansøgning er fortsat under behandling.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *