WOW Air kan til lavpris nu flyve danskerne til Dallas

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Danskerne efterspørger fortsat billige rejser til USA, og det får endnu engang islandske WOW air til at udvide sit transatlantiske rutenetværk. Fra den 23. maj 2018 kan danskerne derfor flyve lavpris til USA’s tiende største by Dallas for 799 kr.

Det er med ambitionen om at gøre transatlantiske rejser tilgængelige for flere danskerne, at lavprisselskabet WOW air i dag annoncerer sin nyeste rute til den sydamerikanske by Dallas. For under en måned siden kunne selskabet afsløre fire nye ruter til USA i form af byerne Detroit, Cleveland, St. Louis og Cincinnati, og Dallas bliver således selskabets 15. nordamerikanske destination.

WOW airs stifter og ejer Skuli Mogensen glæder sig til at kunne tilbyde danskerne endnu en feriemulighed på den anden side af Atlanten. Skuli Mogensen siger:

Som USA’s tiende største by er der rig mulighed for at få tanket op på oplevelseskontoen i Dallas. Byen er udødeliggjort af tv-serien af samme navn og indkapsler med både sine skyskrabere i travle finanskvarterer og charmerende små områder i Uptown meget godt, hvad det sydlige USA kan tilbyde. Derudover har byen enormt meget kultur og historie. Mange forbinder den bl.a. med attentatet på Kennedy, og turister tager derfor ofte til byen for at se det museum, der ligger i det tidligere lager, hvorfra attentatet fandt sted.

Han fortsætter:

Der er flere grunde til, at Dallas som rejsedestination markerer en milepæl for WOW air. Ikke alene er byen vores første destination i staten Texas, men efter Miami i det sydlige Florida er Dallas vores sydligste destination i USA. De internationale flyruter til byen har i lang tid været underrepræsenterede, og derfor er vi glade for også at kunne tilbyde borgerne i Texas en mulighed for at flyve billigt til Europa.

Vil udvide danskernes rejsehorisont

Med den nye destination presser WOW air igen priserne på transatlantiske rejser i bund til glæde for rejselystne danskere.

– Vores priser afspejler ambitionen om at gøre transatlantiske rejser tilgængelige for flere danskere. Vi vil gerne bidrage til at udvide danskernes rejsehorisont, når det kommer til USA. Det afspejler sig bl.a. i de fire nordamerikanske destinationer, vi præsenterede i august, der alle repræsenterer nogle mindre klassiske amerikanske rejsemål. USA er et land med flere rejsemuligheder, end vi kan forestille os, og derfor er WOW air hele tiden på udkig efter nye destinationer på den anden side af Atlanten – til branchens billigste priser, naturligvis, siger Skuli Mogensen.

WOW airs nye rute til Dallas træder i kraft den 23. maj 2018, hvor passagerer vil kunne vælge mellem tre ugentlige afgange fra København til Dallas, mandag, onsdag og fredag, samt tre ugentlige afgange fra Dallas til København, tirsdag, torsdag og lørdag. Rejsen inkluderer en stopover i Keflavik Lufthavn.

Billetter er i salg fra i dag på WOW Airs hjemmeside til 799 kr.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *