Zleep Hotels åbner i dag nyt hotel i København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I dag har København fået et nyt hotel. Her til morgen har Zleep Hotels nemlig slået dørene op til hotelkædens 13. hotel i rækken af select-service hoteller.

Hotellet har adresse i bydelen Ørestad på Amager med Royal Arena som nærliggende nabo, hvilket også afspejles i hotelnavnet, der lyder: Zleep Hotel Copenhagen Arena.

Zleep Hotel Arena – Værelse. Foto: Zleep Hotels

Det største hotel til dato

Zleep Hotel Copenhagen Arena er det største Zleep hotel til dato med intet mindre end 211 værelser fordelt på seks etager, fitness og en stor lounge med dertilhørende morgenmadsområde. Foruden Royal Arena er også Field’s, Bella Center og Ørestad Metro i gåafstand til hotellet.

En længeventet hotelåbning

Allerede den 1. april stod hotellet klar til åbning, men på grund af COVID-19 pandemiens konsekvenser for landets turisme, har hotelåbningen ladet vente på sig. Nu er tiden dog kommet, som Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels, udtrykker det:

Vi har af flere omgange valgt at udskyde åbningen og nøje overvejet, hvornår det ville give bedst mening at slå dørene op. Hotellet har stået klar længe, men det har efterspørgslen selvsagt ikke. Vi håber på en sommer med øget indlandsturisme, og derfor er tiden nu kommet til endelig at invitere indenfor, og det glæder mig rigtigt meget.

Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels

Også Zleep Hotels’ tyske medejer, Deutsche Hospitality, har set frem til åbningsdagen:

Vi er stolte af i dag at kunne tilføje det største Zleep hotel til dato til vores portefølje af hoteller. Zleeps kvalitet og overbevisende produkt tiltaler mange hotelgæster, og derfor glæder det os at kunne byde velkommen til endnu et Zleep hotel.

Thomas Willms, CEO i Deutsche Hospitality

Zleep Hotel Copenhagen Arena er opført af Gråkjær, og ejeren af ejendommen er ATP Ejendomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *