Zleep Hotels offentliggør nyt hotelprojekt i Hannover

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Danske Zleep Hotels fortsætter den europæiske ekspansion med endnu et nyt hotelprojekt. Denne gang i Hannover i det nordlige Tyskland.

Zleep Hotel Hannover er det tredje tyske hotelprojekt lanceret af hotelkæden i samarbejde med medejeren Deutsche Hospitality og forventes at åbne i slutningen af 2022.

Fem etager og 124 værelser

Hotellet bliver et nybyggeri på fem etager og udvikles i samarbejde med ejendomskonsulentfirmaet Krasemann Immobilien. De fem etager vil rumme 124 værelser i flot, nordisk design, en stor lounge med reception og bar samt et morgenmadsområde.

Det glæder mig, at Deutsche Hospitality har fået projektet i Hannover i hus, og at vi i dag kan offentliggøre projektets størrelse. Vi har valgt at fortsætte de hotelprojekter, vi havde i støbeskeen, inden krisen for alvor brød ud, og forhåbentlig er verden og branchen mere normaliseret, når hotellet slår dørene op i 2022.

Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

Et nyt samarbejde og en langsigtet succes

Hotellet får adresse på Podbielskistraße 314-316 i kommunen Groß-Buchholz, hvorfra der er gode transportmuligheder for både privat- og offentlig kørsel. En dertilhørende parkeringskælder vil desuden tilbyde 31 parkeringspladser.

Zleep Hotel Hannover vil sikre byens kommende gæster en ny, innovativ og komfortabel overnatningsmulighed, hvor man får værdi for pengene. Krasemann Immobilien er en erfaren aktør med stort, lokalt kendskab til markedet. Vores samarbejde gør det muligt nu også at rulle Zleep ud i denne del af Tyskland.

Robert Boller, Managing Director i Zleep Hotels GmbH .

Arkitektfirmaet Bünemann & Collegen vil få stå for implementeringen af projektet i samarbejde med BBU.Projekt Architekten BDA. Det forventede investeringsbeløb lyder på ca. 13 millioner euro.

Læs mere: Nyt Zleep hotel i Glostrup

Foruden det kommende hotelprojekt i Hannover er Zleep Hotels også under udvikling i Hamborg, Frankfurt, Madrid, Prag og Zürich. Af nye danske hotelprojekter er offentliggjort hoteller i henholdsvis Hillerød og Glostrup.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *