Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Sammen med en række andre europæiske lufthavne har Københavns Lufthavne A/S (CPH) indgået en fælles aftale om at leve op til Paris-aftalen og forpligter sig dermed til at være emissionsfri senest i 2050. Bag aftalen, som har fået navnet NETZERO 2050, står lufthavnenes internationale brancheorganisation, Airports Council International Europe (ACI Europe).
I alt 193 europæiske lufthave fordelt på 24 lande er med i aftalen. De 193 lufthavne, fordelt på 39 lufthavnsoperatører, forpligter sig til at reducere CO2-emissionerne fra den daglige drift, som den enkelte lufthavn selv har kontrol over, til 0 (”net zero”) inden 2050.
Den administrerende direktør i Københavns Lufthavn,, Thomas Woldbye, siger:
For CPH er det afgørende, at der på europæiske niveau nu er enighed om at leve op til Paris-aftalen. Vi har tidligere på året lanceret vores egen klimastrategi, hvor visionen er, at hele lufthavnen skal være emissionsfri i 2050. Jeg er meget tilfreds med, at der nu er enighed om, at det også er det mål vi arbejder for på europæisk niveau. Som international lufthavn agerer vi på et internationalt marked, og derfor er det ikke tilstrækkeligt, at vi lokalt i Danmark sætter os ambitiøse klimamål. Et forpligtende internationalt samarbejde er derfor helt afgørende.
Finder fremtidens løsninger i fællesskab
CPH har selv kontrol over cirka syv procent af den samlede CO2-emission fra lufthavnen. De resterende cirka 93 procent kommer fra fly, transport til og fra lufthavnen samt andre partneres forbrug i og omkring lufthavnen.
Thomas Woldbye forsætter med:
Vores ambitioner strækker sig ud over vores egne emissioner. Derfor er et væsentlig led i vores klimastrategi at indgå strategiske partnerskaber omkring fremtidens klimaløsninger til luftfarten.,” fortæller den administrerende direktør.
Københavns Lufthavns klimastrategi:
- CPH skal være en CO2-neutral lufthavn i 2019.
Dette er allerede realiseret gennem en fortsat målrettet indsats for at nedbringe den udledning, som CPH har kontrol over (dvs. CPH’s energi- og brændstofforbrug samt medarbejderes forretningsrejser) samt ved at foretage klimakompensation, der neutraliserer CPH’s restudledning ved at støtte CO2-reducerende projekter i Danmark og andre lande. - CPH skal være en emissionsfri lufthavn med emissionsfri transport til og fra lufthavnen i 2030.
Dette realiseres ved, at CPH bl.a. fortsætter sine investeringer i solcelleanlæg og understøtter den grønne omstilling af landtransporten ved bl.a. at styrke opladeinfrastrukturen til elektriske køretøjer på lufthavnens område. - Hele lufthavnen skal være emissionsfri i 2050.
CPH skal være helt uden CO2-udledning fra selve lufthavnen, flytrafikken, virksomhederne, der opererer i lufthavnen og landtrafikken til og fra lufthavnen. Dette realiseres bl.a. gennem strategiske partnerskaber på tværs af luftfartsbranchen, beslutningstagere og forskere, der fokuserer på større tilgængelighed af bæredygtigt brændstof og udvikling af klimavenlige teknologier.
Skriv et svar