Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Lufthansa er ikke kommet så let gennem krisen. Hver 6. medarbejder står til at miste jobbet. Måske kan koncernen undgå nogle af afskedigelserne med arbejdsdeling og andre tiltag.
Den anstrengte økonomiske situation på grund af COVID-19 betyder, at over 22.000 job i Lufthansa-koncernen er i fare. Selskabet fortalte allerede i april, at over 10.000 job skulle nedlægges på lang sigt – som led i omstrukturering. Men dette tal kan bliver større.
Lufthansa koncernen laver aftaler med fagforeningerne
I sidste uge informerede bestyrelsen for Deutsche Lufthansa AG repræsentanterne for fagforeningerne om den aktuelle personalsituation i selskaberne i Lufthansa koncernen. I starten af denne uge fulgte information til de forskellige organisationer, der jævnfør tysk lovgivning skal involveres i forbindelse med masseafskedigelse. Og mere specifikke informationer blev givet.
De 22.000 fuldtidsstillinger, som forventes at blive permanent overflødige efter krisen, er spredt over alle forretningsområder og næsten alle virksomheder i koncernen. Flyoperationerne alene vil derfor sandsynligvis blive berørt med et forventet antal på knap 5.000, heraf udgør piloterne 600 fuldtids stillinger, kabinepersonalet 2.600 og jordpersonale 1.500. Yderligere 1.400 stillinger i hovedkvarteret og administration hos de forskellige selskaber er også berørt. Lufthansa Technik vil blive berørt med en nedskæring på over 4.500 job på verdensplan. Dertil kommer, at der vil forsvinde 8.300 job i koncernens cateringvirksomhed LSG.
Kriseaftale indtil 22. juni
I betragtning af Coronapandemiens alvorlige konsekvenser for hele luftfartsindustrien er der behov for omstrukturering i stort set alle virksomheder i koncernen. Selskabet Germanwings lukker helt. Eurowings reducerer den administrative bemanding med 30 procent og nedlægger 300 job. Hos Austrian Airlines har reduktionen i flådens størrelse medført at 1.100 jobs forsvinder. Brussels Airlines vil nedlægge 1.000 job og Lufthansa Cargo vil reducere personalet med 500 stillinger.
Lufthansa vil forsøge delvist at kompensere for overkapaciteten ved reducere den ugentlige arbejdstid, indføre arbejdsfordeling og andre omkostningsbesparende foranstaltninger. Aftaler om disse tiltage skal være på plads inden den 22. juni.
Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.
Foto: © Lufthansa
Skriv et svar