3 tips: Sådan sparer du bedst på batteri og dataforbrug på rejsen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Batteri og dataforbrug – Her får du 3 helt konkrete tips og vejledning til hvordan du sparer på batteriet og dit dataforbrug.

Som rejsende er man dybt afhængig af sin smartphone: Her har du både flyselskabets app med flybillet og opdateringer, men også underholdning til rejsen, alle dine kommunikationskanaler og ikke mindst kort, når du skal finde hotellet efter en lang rejse. Så der er ikke noget mere frustrerende end når batteriet lyser rødt eller at din tilladte mængde data forsvinder, som en softice på en varm sommerdag!

Derfor lister vi her en bunke essentielle rejsetips, som vil spare dig for databekymringer såvel som “stikkontakt-stress”!

Se dit mobilabonnement efter i sømmene

Først og fremmest bør du overveje, om du ikke kan få et bedre abonnement i forhold til din datamængde. Mange teleselskaber tilbyder efterhånden de samme store datapakker indenlands, men rejser du i EU kan der være ganske stor forskel på datamængden – helt op til 10GB! Hold dig derfor opdateret om de forskellige selskabers tilbud, så du ikke betaler dyrt for et abonnement, der slet ikke passer til dine behov i sidste ende.

Sammenlign mobilabonnementer med store datamængder i udlandet, så du kan skifte til en aftale, der vil give dig mindre stress på rejsen. Selskabernes interne kamp om kunderne er en stor fordel, så du vil nemt kunne finde et billigt mobilabonnement, som har en god størrelse på data både i Danmark og udenlands. Er du interesseret i at sammenligne mobilabonnementer, så er der flere side du kan kigge på. Et par eksempler er at gå ind på enten mp.dk eller mobilabonnementpriser.dk.

Skru ned for mobilens dataslugere

Mange mobiler har indstillinger, der sørger for at opdateringer automatisk hentes ned straks de kommer. Det kan dog være svært at få et godt overblik over disse skjulte “data-storforbrugere”, så gå først og fremmest ind under Dataforbrug i telefonens indstillinger. Her kan du få en oversigt over den seneste periodes dataforbrug fordelt på de enkelte apps. Er der apps, du ikke bruger aktivt eller kun sjældent, så slå deres mulighed for at bruge mobildata fra. Jo mere data de bruger, jo mere slider de på batteriet, så der er god grund til at luge grundigt ud i deres indstillinger!

Se derefter nærmere på de apps, som du gerne vil bruge undervejs på rejsen eller når du blot er på farten. Din browser bruger meget data på at hente sider ned, men ved nogle browsere kan du ændre indstillingerne under menupunktet der omhandler at reducere dataforbrug. Også din mail app bruger løbende data til konstant at holde indbakken opdateret – også med dumme reklamer og kommercielle nyhedsbreve! – så gå ind i appens indstillinger og indstil den til ikke at opdatere indbakken så ofte. Du vil altid manuelt kunne gå ind i din indbakke og se de nyeste mails.

Nedsæt batteriforbruget markant – se dine apps efter!

Mange apps, fx Facebook og Maps, findes i en såkaldt Lite-version, som bruger mindre batteri – download disse versioner i god tid inden rejsen og se om de virker for dig.

Er du glad for hæren af forskellige widgets på smartphonen eller tjekker du alligevel vejrudsigt og nyheder i din browser? Så bør du se at få dine widgets slettet eller bragt ned i antal, for de sluger enormt meget strøm, og muligvis data, da de konstant søger efter opdateringer.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *