Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
En Boeing 737MAX er dukket op i bookingmaskinen ved American Airlines. Det ser ud til at den starter med at flyve igen den 29. december.
American Airlines er muligvis det eneste flyselskab som har sat 737MAX tilbage på flyveprogrammet allerede i år. Dog er der meget der tyder på at flyet allerede bliver flyve-godkendt snart igen, og med alle de tests og prøver som flyet har været igennem de sidste 18 måneder, er der flere som mener at det bliver blandt de mest sikre fly i verden.
På ruten mellem LaGuardia i New York og Miami i Florida har American Airlines foreløbigt planlagt flyvninger med Boeing 737MAX mellem den 29. december og 4. januar. Hvorfor det kun er i den korte periode har flyselskabet ikke oplyst, men det bunder sandsynligvis i at man stille skal indkøre flytypen igen ved både lufthavne, personale og passagerer.
Selvom nogen mener at flyet et blevet markant mere sikkert, er det stadig et dystert ry der hviler over Boeing 737MAX. Derfor ville det være naturligt hvis flyselskabet selv gav passagerer valget, om de fortsat ville med, hvis det er denne flytype der bruges. Det afviser flyselskabet dog, og nægter dermed at give gratis ombooking til passagerer der måtte ønske det.
AA’s egne piloter stiller fortsat et stort spørgsmålstegn ved om 737max kommer i luften med passager på denne side af nytår. Dels er det fortsat ikke endeligt godtkendt, ligesom den ekstra træning som piloterne skal igennem heller ikke er endeligt godkendt endnu.
Derudover har andre medier haft artikler hvoraf det tydeligt fremgår at AA’s har tænkt sig at imødekomme passager som ikke ønsker at flyve med 737max. Bl.a. ved kun at bruge 737max til ekstra afgang, og tydeligt gøre opmærksom på at det er 737max afgange.