Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vi elsker at rejse  og når fornøjelsen skal være størst, foregår det selvfølgelig på First Class – vi tester i denne artikel et af markedets bedste produkter – nemlig Lufthansa First Class.

Turen her starter allerede i en tidligere artikel, hvor vi anmeldte Lufthansas First Class lounge i Frankfurt finger B – denne anmeldelse sluttede med at vi blev kørt ud til gaten, og det er her vi starter nu!

Her blev vi eskorteret fra standpladsen, og hele vejen op i First Class kabinen. Ved indgangen blev vi budt velkommen af ​​hele 2 stewardesser og blev fulgt til vores pladser. Da vi rejste 2 sammen havde vi valgt de to midterste sæder, der er i bagenden af ​​First Class-kabinen, som kun indeholder 8 pladser, helt oppe foran i næsen på denne splinternye Boeing 747-8 maskine.

Turen gik i denne omgang til Seoul, og afgangen til Seoul var klokken 18.30 og med en flyvetid på cirka 10 timer.

I First Class har man både “hattehylder” men også individuelle skabe til hvert sæde i kabinen, til rullekufferter og lignende. Så bagagen har super god plads. Jakker blev også taget hånd om af personalet, som den mest naturlige ting.

Vi havde ikke mere end lige lagt vores bagage på plads og sat os i sædet, før der blev budt på varme macadamianødder i en smuk skål samt drikkevarer. Lufthansa tilbyder den eksklusive “Tattinger Comte de Champagne 2004” En flaske som nemt koster 1250 kroner – så tak bare ja……

Pladsen er god, og skærmene er flotte og store. Det lille bord er super at have drikkevarer, uden at skulle have hele bordet foldet ud. Her er nogle billeder af sæderne og kabinen.

På denne afgang var der heldigvis ikke mere end én ekstra passager, ud over mig og min rejsemakker. Så det ville med al sandsynlighed bidrage til super service – og vi blev heldigvis ikke skuffede. To modne kvinder stod til tjeneste for os, og efter at vi var kommet i luften, kom purseren også og hilste på. “Jeg har hørt, at i to nordmænd taler godt tysk,” begyndte han. Ja, ja. Efter et par glas, var vi nok klar til en lille smiger. Vi fik en fin lille snak før han blev skubbet væk af Frau ettellerandet der ønskede at byde os på mere at drikke. Og så må purseren altså vige pladsen.

Efter lidt mere champagne kom der også en appetizer. Desværre helt uspiselig. kammuslinger på kartoffelmos, hvor både muslinger og kartoffelmos stadig var frossen. ikke en særlig god start. Så vi sendte dem ud igen efter første bid. Heldigvis havde vi stadig champagne, og den var der ingen fejl på! Dog skulle de efterfølgende retter vise sig at være bedre.

Bordet blev gjort klart, og det er et stort bord de har i First Class. Det er der dog en grund til – der skal nemlig være plads til rigtig mange ting.

Dette er efter opdækningen – læg mærke til salt og peberkværne, og smørret med “First Class” indgraveret.

Så blev det tid til forretter. Først blev der serveret kaviar – og det er i sig selv en hel ceremoni. Her er en billedeserie fra dette.

Man valgte naturligvis mere Champagne til kaviaren. Det er to klassiske følgesvende. Plus en lille Beluga Vodka – bare for at have noget at vælge imellem.

Der var mange gode vine til at vælge fra. (Vinkortet er tilgængeligt på dette link). Nedenfor ser du et billede af vin-setuppet foran vores pladser.

Lufthansa byder altid på 3 forskellige forretter, plus en salat på første klasse (link til menuen) her her du billeder af forretterne:

Her snakker vi om, hvad man hver især kan lide. Ørreden var helt fin – jeg er ikke ubetinget begejstret for rå fisk, men det er  bare mig. Blåskimmelen med marmelade var himmelsk, men ville måske gøre sig bedre som dessert? Den røgede and var ikke lige mig. Der var lagt en skive figen imellem, og der er altså noget med Lufthansa og figner. Den grønne salat var helt som forventet – den havde forøvrigt strimler med rødbeder og brødcroutoner i. For en sikkerheds skyld smagte vi på alle hvidvinene til disse forretter. Intet bør overlades til det ukendte.

Mellem forret og hovedret blev der budt på en lille mund-forfrisker i form af en sorbet. Dette blev tilbudt med et strejf af champagne for at hæve smagen. Og det er fuldstændig klart, at når nogen tilbyder at hælde champagne til 1250 kr. flasken over din sorbet, så siger du ja tak!

Udvalget af Hovedretter var ikke overvældende. Hvis du ikke var vegetar og var ikke indstillet på koreansk mad (som der var to muligheder for) så var det faktisk kun tysk julegås og en fiskeret med den – for nordmænd – relativt ukendte fisketype Red Snapper at byde på.

Vi valgte gåsen. Den så lidt sjusket ud, og har ikke den elegance man forventer i første klasse. Men på den anden side var fiskeretten helt uspiselig.

Det er synd at sige, men fiskeretten så hverken godt ud, eller smagte godt. Fisken var sej som et viskelæder og saucen var grov. Det eneste på tallerkenen der smagte godt var ærtepureen. Og det siger jo lidt… Meget skuffende… Heldigvis var min følgesvend meget tilfreds med gåsen. Jeg spiste den samme ret for et år siden, og det var også helt ok dengang. Men som sagt ikke den elegante præsentation, som man forventer på første klasse. Heldigvis var der ikke noget problem at finde en god rødvin. Også her blev der prøvesmagt fra udvalget.

Jeg havde jo spist godt i loungen, og fået flere retter før hovedretten, så der var ikke ingen fare for at jeg skulle gå sulten i seng. Nu var turen kommet til osteserveringen, og her er Lufthansa dygtige! Privat vogn med både oste og desserter. 6 oste at vælge imellem. (Eller bare tag alle, hvis man vil) Jeg er så glad for ost, at jeg ville prøve alle. Og det var ganske passende med en portvin til.

Så blev det tid til desserten, vi valgte en af hver, og de var begge super gode! (Du finder flere oplysninger i menukortet i linket ovenfor)

Desserten smagte fremragende og vi valgte at drikke en Lækker Beerenauslese til. Som en behagelig afslutning blev der budt på kaffe avec og Lækre Chokolader.

Mit forsøg på at bede om hele kassen blev humoristisk modtaget. Men jeg fik ikke æsken. Dog kunne man heldigvis få mere end én chokolade…

Efter en lang dag var det tid til at få nogle timers søvn. En lille tur på toilettet var nødvendig, og de er anstændige, og rummelige nok til at skifte tøj på.

Eftersom kun 3 af de 8 sæder oppe foran i næsen var optagede, opredte personalet sæderne ved vinduerne til seng. Der blev lagt madrasser på med hvide lagener, og dyne og pude med hvidt betræk. Det ser ganske indbydende ud, og det var bestemt ikke noget problem at falde i søvn.

Vi blev spurgt om vi ønskede morgenmad, og jeg svarede at de kunne vække mig og se når det var tid. Det ville de gøre nogenlunde en time før ankomst. Men træt som jeg var, bad jeg om at sove videre da de vækkede mig. Men da jeg var vågen, følte jeg et stærkt behov for at gå på toilettet, og så jeg havde ikke lyst til at sove igen efter. Så jeg sagde at hvis det ikke var for meget besvær, ville jeg elske at spise lidt morgenmad.

Det sjove var, at selvom ingen havde bedt om morgenmad, havde de alligevel gjort buffet trolleyen med de kolde retter klar. Så ikke længe efter jeg havde sat mig, kom de og dækkede op. Jeg havde kun bestilt kolde retter, og jeg var ikke voldsomt sulten. Men til ære for jer viser jeg hvad der blev tilbudt. Til sidst vågnede de to andre i kabinen, og fik også lidt morgenmad.

Udvalget af kolde retter var utroligt flot anrettet, og det var virkelig kvalitetsprodukter der blev budt på. Sammen med lækkert varmt brød.

Underholdningssystemet ombord blev kun brugt til at følge med i inflight-showet. Sådan er det ofte når man rejser to sammen. Men der var Bose hovedtelefoner til hvert sæde, og skærmen var stor og flot. Der var også kamera fremad og nedad på flyet. Desværre var det forreste kamera fuldt af dug før landing, så man kunne ikke se noget før vi stort set var nede. Men det husker jeg også fra tidligere ture, og det er sandsynligvis på grund af temperaturændringer, at det sker når man kommer ned imod jorden.

Før landing kom purseren igen, og takkede for at vi fløj med Lufthansa, samt ønskede os en sikker videre rejse og sagde på gensyn. Hyggeligt.

Der er altid noget trist, når man lander efter en tur i First Class. Flyvningen bliver pludselig en vigtig del af hele turen. I hvert fald når man ikke er blandt dem, der ofte rejser på denne måde. På mange måder kunne man vel forestille sig, at flyvningen varede et par timer, så man kunne spise frokost også ombord. Der var stadig mange lækre drikkevarer man kunne forestille sig at smage mere af. Så har man først mulighed for at rejse på første klasse, så rejs så langt som muligt, for det er en vidunderlig oplevelse.

Landingen var fin, og kaptajn Schmidt havde for en sikkerheds skyld sat hjulene ud, så landingen blev komfortabel. Vi parkerede ved den fritstående terminal i Seoul Inchon lufthavnen, hvor alle ikke-koreanske selskaber opererer fra. Vi forlod flyet som de første, og blev mødt af en lokal repræsentant som ledsagede os gennem terminalen, ned i toget, og over i hovedterminalen samt videre til sikkerhedskontrollen for transitpassagerer. Og dermed var den del af turen slut.

Oprindeligt skrevet af Erling på InsideFlyer.no

Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!